Washington – på ferie i verdens magtcentrum

/Washington – på ferie i verdens magtcentrum

Washington – på ferie i verdens magtcentrum

Washington – på ferie i verdens magtcentrum

Washington er ved at blive et populært rejsemål – måske hjulpet lidt på vej af Netflix’ populære TV-serie House of Cards. Men byen er faktisk endnu mere imponerende i virkeligheden.

Washington huser verdens mest magtfulde institutioner. At besøge byen i virkeligheden er en stor oplevelse, fordi man kan genkende så mange af de ikoniske bygninger fra film og TV-serier.

Det er en prægtig oplevelse bare at gå rundt i de offentligt tilgængelige områder af byen og nyde storheden og stemningen.

The Mall

Det vigtigste område i Washington er National Mall – i daglig tale “The Mall”. Det er området, der strækker sig mellem Lincoln Memorial og Capitol Hill.

Her ligger også de store mindeparker over de faldne amerikanske soldater i 2. verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen. Et område der indgyder stor respekt og giver en forståelse af de monumentale omkostninger kampen for frihed har haft i USA.

Det var også i området omkring Lincoln Memorial, at Martin Luther King, Jr. i 1963 holdt sin berømte tale “I have a dream”.

Det Hvide Hus er også en seværdighed, du ikke må gå glip af.

Smithsonian Institution

Lige ved National Mall ligger også Smithsonian Institution.

Smithsonian Institution er nærmest USA’s nationalmuseer, hvoraf langt hovedparten ligger i Washington. Museerne har mere end 142 millioner genstande enten udstillet eller i gemmerne.

De mange museer har noget for enhver smag, hvadenten det er de indfødtes kultur, rumfart, naturhistorie eller noget helt femte, der interesserer dig.

Utroligt nok er der gratis adgang til Smithsonian Institution.

Washingtons anden side

De store verdenskendte bygninger og perfekt velholdte parker er den ene side af Washington. Den anden side er det mere organiske civilsamfund, hvor kulturen også lever.

Washington har masser af gode restauranter og en levende musikscene. Særligt jazzmusikken har en særlig plads i Washingtons historie, og Duke Ellington havde til huse i byen.

Washington er et storslået rejsemål for alle, der interesserer sig for kultur og historie.

By | december 3rd, 2014|Kommentarer lukket til Washington – på ferie i verdens magtcentrum

About the Author: