Virkeligheden er det vigtigste på ferien – ikke mobilen

/Virkeligheden er det vigtigste på ferien – ikke mobilen

Virkeligheden er det vigtigste på ferien – ikke mobilen

Virkeligheden er det vigtigste på ferien – ikke mobilen

Vi har skrevet en del om de mange rejseapps, der kan gøre ferien nemmere, men bagsiden af medaljen er, at man risikerer at glemme at nyde nuet.

Sådan rejser du med din mobile enhed uden at miste forbindelsen til omgivelserne på feriestedet:

Det handler om forberedelse

Der er ikke noget i vejen for at forberede dagen på værelset om morgenen. Har kan de mange apps på de forskellige platforme være til stor hjælp. Og så kan du koble på hotellets wifi, og du slipper så for at bruge data-roaming senere på dagen.

Så snart du bevæger dig ned i lobbyen, så pak mobilen væk. Det er aldeles ødelæggende for muligheden for at komme i kontakt med andre gæster, hvis alle sidder med næsen nede i deres smartphone.

På rejser og ferier er det mere og mere almindeligt at se folk dybt opslugt af deres smartphone eller tablet. Men man risikerer at miste forbindelsen med virkeligheden, hvis man insisterer på aldrig at miste forbindelsen med online-verden.

Forbered dig godt hjemmefra, og så kan du evt. tage telefonen frem, hvis en situationen opstår, hvor det bliver bydende nødvendigt. Prøv at klare dig uden.

Koncentrer dig om omgivelserne

Noget af det dejlige ved at rejse og være på ferie er muligheden for at møde mennesker. Her kan den nye teknologi være behjælpelig, da man på forhånd kan lære mennesker at kende, man så kan møde i virkeligheden på feriestedet.

Men når man først er på rejsemålet, er det en god idé at give skype, facetime, viber – og hvad de nu ellers hedder – en pause og komme ud og møde mennesker ansigt til ansigt. Det samme gælder i bilen på farten. Det er synd og skam hvis børnene sidder med øjnene i de små skærme på hele turen i stedet for at følge lidt med i landskaberne udenfor.

Det har gennem et stykke tid været en tendens med ferier, der skulle bringe os væk fra hverdagens jag og stress, men den risikerer at snige sig med via vores mobilteknologi, så mon ikke, der snart kommer en mere bevidst omgang med teknologien, så den igen bliver vores tjener og ikke leder undervejs på rejser og under ferien?

By | februar 3rd, 2014|Kommentarer lukket til Virkeligheden er det vigtigste på ferien – ikke mobilen

About the Author: