Information om Tyrkiet

/Information om Tyrkiet

Information om Tyrkiet

Information om Tyrkiet

Med sin beliggenhed lige midt imellem Europa og Asien, skal Tyrkiets betydning igennem årtusinder bestemt ikke undervurderes. Istanbul er for længst blevet taget fra romerne og osmannerne har trukket sig tilbage, og hver sommer ankommer nu en hær af turister, for at nyde godt af Tyrkiets solskin, kebab og fortryllende kultur.

Vigtige byer i Tyrkiet

Istanbuls historie strækker sig over 3000 år og dens beliggenhed, tværs over Bosperus-strædet, er uovertruffen. Topkapi-paladset er en af byens største turistattraktioner med sit harem og sin skattekiste fra kolonitiden. Andre seværdigheder er de umiskendelige minareter samt de blå kupler fra Den Blå Moské. Agia Sofia er en af de største kirker indenfor kristendommen. Hvis du er ude efter at gøre en god handel på nogle smukke tæpper i Tyrkiet, så er Grand Bazaar det rette sted. Uzunçarsi Caddesi er fyldt med håndværkere, og er et alternativ mindre præget af turisme, mens Istiklal Caddesi og Sultanahmet i den gamle by er nogle indbydende steder at indtage en kebab.

Ankara er den regerende hovedstad i Tyrkiet med kun enkelte interessante seværdigheder såsom Hisar, en byzantinsk citadel, Museet for anatolske civilisationer og Kemel Atatürks mausoleum. Præsidentpalæet er velbevaret, og de antikke romerske ruiner spredt rundt omkring i byen er interessante at besøge.

Efesos byder på Dianatemplet, Syvsovernes Grotte samt de kolossale ruiner ved havnen; det store marmorbelagte Arcadian Way; det imponerende Hadrian-tempel samt en storslået samling af springvand og pools, som er en del af den fornemste og bedst bevarede antikke tyrkiske by.

Tyrkiets geografi

Tyrkiet har længe været kendt som skillelinjen mellem Europa og Asien og den geografiske beliggenhed har sandelig også haft indflydelse på landets historie. Teknisk set, er landet en del af Mellemøsten, men alt nord for Bosperusstrædet, hvor Istanbul strækker sig, er traditionelt set blevet opfattet som Europa, og Tyrkiet bejler netop også for at blive medlem af EU.

Tyrkiet strækker sig 1700 km fra øst til vest og 1000 km fra nord til syd, og grænser op mod Grækenland, Bulgarien, Armenien, Iran, Irak og Syrien. Landet nyder også godt af en betydelig kystlinje langs Sortehavet, Det Ægæiske Hav og det østlige Middelhav. Inde i dette store stykke land findes der dale, bjerge, sletter, ørken, et rigt landbrugsliv og masser af strande langs den spektakulære kystlinje. Området langs Sortehavet er dækket af skov, og ligeså er dele af Middelhavets kyst.

Kystområderne langs Middelhavet er tørre med sparsom vegetation, dækket af oliven- og appelsinlunde. Inde i landet bliver landskabet mere bakket, og bevæger man sig længere mod øst bliver ørkenen mere og mere dominerende. Den nordlige del af Tyrkiet er mere tempereret.

Tyrkiet har et dyreliv der minder om de øvrige lande på Balkan samt store dele af Europa med bjørne, hjorte, sjakaler, los, vildsvin, ulve og sjældne leoparder.

Tyrkiets historie

Tyrkiets tidlige historie er præget af invasioner af egyptere, grækere, persere og romere, hvilket har resulteret i en højagtet historisk arv, såsom de store ruiner på Troja langs den anatolske kyst. Hittitterne dannede den første egentlige civilisation, men måtte til sidst bukke under for grækernes invasion fra vest i år 1250 f.Kr samt for persernes invasion fra øst i år 550 f.Kr. Til sidst overtog Alexander den Store hele regionen i år 330 f.Kr. Efter hans død, etablerede Gallerne en slags hovedstad i Ankara i år 279 f.Kr. og Romerriget medførte en vis stabilitet i regionen. Omkring år 324 havde Kejser Konstantin etableret Konstantinopel, nu kendt som Istanbul, som hovedstad i det østromerske rige, og det Byzantinske Rige steg i graderne i takt med at det vestlige imperium forfaldt.

Kristendommen fik dog aldrig rigtigt fat i regionen. Da det romerske imperium efterhånden begyndte at falme, var en ny leder på vej op fra syd. Profeten Muhammed begav sig afsted fra Mekka med ”en besked fra Allah om at sprede budskabet om islam” og i år 669 havde islams krigere erobret det meste af Mellemøsten og Nordafrika, og begyndte at udfordre herskerne af det Byzantinske Rige. Omkring det 11. århundrede havde de tyrkiske seljukker overtaget magten fra romerne. Foruroliget over udbredelsen af islam, stormede de europæiske korstoge til for at opløse seljukkernes overtag, men korsfarerne var mere interesserede i det Hellige Land og seljukkerne overlevede indtil slutningen af det 13. århundrede.

Det Osmanniske Rige udsprang af tyrkiske krigere, som flygtede fra den mongolske invasion. I 1453 var osmannerne, under ledelse af Mehmet Erobreren, stærke nok til at overtage Konstantinopel. På dette tidspunkt havde islam vundet rodfæste i regionen, Istanbul havde udviklet sig til en fantastisk by og imperiet havde vokset så vidt som til Ungarn og Egypten. Selvom sultanerne klyngede sig til deres magt i de næste 500 år, faldt imperiet dog gradvist. Én efter én gjorde de besatte områder oprør og brød fri; grækerne tog kampen op for frihed i 1832, efterfulgt af serberne, bulgarerne, rumænerne, albanerne, armenierne og araberne. En katastrofal beslutning om at samarbejde med tyskerne under 1. verdenskrig skulle sætte en stopper for deres magt i regionen.

Med ulmende nationalisme i luften, ledte den osmanniske general Mustafa Kemal, senere kendt som Atatürk, det tyrkiske folk ind i Uafhængighedskrigen (1920-22). Sultanstyret var afskaffet og Atatürk tilvejebragte den berømte modernisering af Tyrkiet; han indførte en grundlov som blandt andet fordømte flerkoneri og nedtonede islams indflydelse, og han indførte det romerske alfabet samt hævede det uddannelsesmæssige niveau i landet.

Hans efterfølger, Ismet Inönü, formåede at erklære Tyrkiet neutral under 2. verdenskrig og ledte landet igennem processen til at blive et ægte demokrati. Oppositionens demokratiske parti vandt valget i 1950, 1960 og igen i 1970. I 1980 blev landet sat i stå på grund af politiske magtkampe og uroligheder. Oprørsgrupper støttet af Sovjetunionen eller fanatiske muslimske oprørsgrupper skabte ravage i landet og militæret var nødt til at gribe ind. Ved frie valg i 1983, gik magten til et parti til højre for midten, og landet nød godt af en højkonjunktur som varede op igennem 1980’erne. Men i løbet af 1990’erne vendte Tyrkiet tilbage til en hverdag præget af politisk ustabilitet, ofte under indflydelse af religiøse overbevisninger.

Med en tvivlsom håndtering af menneskerettigheder, en usikker økonomi og en fortsat konflikt med kurderne, har Tyrkiet formået at forstyrre sine egne chancer for at blive medlem af EU, på trods af landets store ønske derom. Tyrkiet er ligeledes på kant med NATO-medlemmer, når det drejer sig om støtte til regionale konfrontationer, specielt vedrørende situationen i Irak.

Læs mere om Tyrkiet på den tyrkiske turistorganisations hjemmeside.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Tyrkiet

About the Author: