Tre tips til en bedre ferie

/Tre tips til en bedre ferie

Tre tips til en bedre ferie

Tre tips til en bedre ferie

Dårlig planlægning kan forpurre ferien, men omvendt kan du sagtens øge kvaliteten af din ferie ved at sætte dig lidt ind i mulighederne på feriemålet på forhånd. Vi giver tre råd til ting, du skal huske, inden du rejser på ferie ude i verden.

Ferie! En værdifuld, men også en begrænset ressource – derfor er det også vigtigt at få det bedste ud af den. Vores første råd gælder mest for storbyferier, mens de to andre råd gælder enhver ferieform:

Vælg et hotel der ligger centralt

Feriedagene er dyrebare, og det er smadderærgerligt hvis det meste af den byferie, du havde set frem til i mange måneder, kommer til at gå med transport frem og tilbage mellem hotel og byens centrum.

De ekstra penge, et centralt beliggende hotel koster, er hurtigt tjent ind igen i sparede transportudgifter. Og så får du mere tid til oplevelser. Visheden om, at man altid kan gå op på hotelværelset og tage en slapper, er også dejlig at have i baghovedet.

Kvalitet over kvantitet

Mange bruger deres ferie på at fare rundt fra den ene seværdighed til den anden. De har en hel liste, de skal nå at tjekke af. Spørger man dem så, hvad de har set, kan de næsten ikke huske det.

For de fleste virker det bedre at udvælge nogle færre seværdigheder og så give sig ordentlig tid til at opleve dem, og lidt tid efterfølgende til at fordøje indtrykkene. Store oplevelser skal gerne have lidt tid til at falde på plads.

Sæt dit eget præg på ferien

I stedet for slavisk et følge en guide-bog eller de råd, man får på turistinformationen, kan det være til stor glæde på forhånd at sætte sig godt ind i det område, man skal holde ferie i.

Så kan man komme væk fra masseturismen og bruge mere tid på de ting, der interesserer en særligt meget. Ofte finder man de største oplevelser der, hvor man mindst venter dem. Det kan også være en god idé at høre venner med fælles interesser – evt. via facebook – der selv har været på stedet, om der er noget, de kan anbefale, som man ikke lige læser om i i guide-bøgerne.

By | august 5th, 2013|Kommentarer lukket til Tre tips til en bedre ferie

About the Author: