Træning på turen

/Træning på turen

Træning på turen

Træning på turen

Rejser og ferier, hvor du holder dig i form eller måske endda forbedrer din form undervejs, kan blive blandt de nye rejsetrends i 2014.

Indrømmet, de fleste vil helst slappe af på ferien, men flere og flere søger også udfordringer og er så optagede af det daglige træningsregimente, at de ikke vil lade det stoppe af ferier eller rejser.

Løsningen på dette er simpel. Flere rejseudbydere skaber nu ferier, hvor du kan træne under hele opholdet. Så kommer du hjem i bedre form end da du tog afsted. Eller i hvert fald har du ikke knækket din formkurve undervejs.

På cykelferie i Alperne

Kun fantasien sætter grænserne for, hvor ferien kan gå hen, når formen samtidig skal holdes ved lige. Et af de populære steder, helt sikkert inspireret af Tour de France, er Frankrigs bjerge. Særligt Pyrenæerne.

Flere tager på cykelferie der end tidligere, men det har ikke kun noget med Tour'en at gøre. Efterspørgslen på denne form for rejser hænger direkte sammen med, at mange er begyndt at cykle i Danmark som motionering de senere år, og de ønsker ikke at komme tilbage fra en ferie og nærmest skulle starte forfra på formkurven.

Bruger "ferien" som belønning

Mange spiller golf eller dyrker andre former for sport meget intensivt i Danmark, og når det går godt, under de sig selv en rigtig ferie, som i det tilfælde så også handler om golf, men i stedet for at spille på hjemmebanen i Danmark, tager de for eksempel til Algarve i Portugal, hvor vejret er bedre og golfbanerne nye.

Hvor det tidligere mest var professionelle og halvprofessionelle, der tog måneder på træningslejr under sydligere himmelstrøg om vinteren, har denne tendens for længst bredt sig til amatørernes rækker. Mange er i dag så optagede af deres motions- og sportsaktiviteter, at de ikke vil undvære dem, hverken på grund af vintervejret i Danmark eller ferien i udlandet.

Byferie og maraton

Danmark har også et stort antal løbere, og de rejser flittigt på ferie i mange forskellige storbyer til de mange maratonløb rundt omkring i verden. For mange går der sport i at have løbet maraton så mange steder i verden som muligt.

Og når man så for eksempel er i New York for at løbe maraton, så oplever man selvfølgelig også en masse andre ting. Trenden med at kombinere ferien med sine lidenskaber bliver nok endnu større i de kommende år.

By | januar 10th, 2014|Kommentarer lukket til Træning på turen

About the Author: