Tid til lovgivning om benplads i fly?

/Tid til lovgivning om benplads i fly?

Tid til lovgivning om benplads i fly?

Tid til lovgivning om benplads i fly?

For at få plads til flest mulige passagerer har mange flyselskaber de seneste årtier “optimeret” deres sæder. Flyver du regelmæssigt på økonomiklasse, har du måske derfor lagt mærke til, at der er blevet mindre plads til bagdelen, og at benpladsen er skrumpet ind. Men ifølge et amerikansk kongresmedlem er grænsen nu nået og vil om nødvendigt bremse udviklingen med lovgivning.

Ekstra benplads koster

I forsøget på at maksimere antallet af siddepladser, er de oprindelige sæder i mange fly blevet udskiftet med nogle, der fylder mindre og har mindre polstring. Bredden på et gennemsnitligt flysæde er fra slutningen af 1970’erne til i dag således skrumpet med knap 4 cm, ligesom der er blevet omkring 10 cm mindre afstand mellem sæderækkerne.

Det er ikke kun lavprisselskaberne, som har formået at presse ekstra sæder ind i deres fly. Efterhånden er det mere reglen en undtagelsen, at man hos alle flyselskaber selv på økonomiklasse skal betale et ekstra gebyr for en plads med mere benplads.

Lov skal sikre fly med bedre benplads og sikkerhed

I USA har adskillige forbrugerundersøgelser vist, at det største klagepunkt hos flyrejsende er manglen på plads. Forbrugerorganisationer har da også gennem længere tid argumenteret for, at det ikke længere alene skal være op til flyselskaberne at afgøre, hvor mange sæder der er plads til.

Det demokratiske kongresmedlem Steve Cohen fra Tennessee foreslår nu, at der for første gang nogensinde skal indføres officielle minimumsstandarder på sædestørrelse og benplads i fly. Det er dog ikke for at sikre de rejsende en vis komfort, at Steve Cohen vil tvinge flyselskaberne til at overholde nogle minimumsmål for flysæderne.

Der er allerede sikkerhedskrav, som siger, at fly skal kunne evakueres hurtigt i nødstilfælde. Men ifølge Steve Cohen har Federal Aviation Administration (FAA), som er myndigheden for civil flyvning i USA, endnu ikke foretaget evakueringstests af alle fly med mindre benplads. Cohen ønsker at FAA undersøger om fly med de mindste sæder lever op til de gældende krav, og hvis ikke så udsteder minimumskrav til flysædestørrelser og plads.

Billige flybilletter vigtigere end komfort

Det er dog ikke kun negativt, at flyselskaberne i nyere tid har fået plads til flere passagerer i deres fly. Det har også været med til at holde prisen nede, og særligt på kortere flyvninger er mange rejsende villige til at ofre komfort for pris.

Flyproducenten Boeing har for eksempel foretaget undersøgelser, som viser, at for flyrejser under seks timers varighed er det hyppige flyafgange efterfulgt af billetpris, som topper listen over kunderne prioriteter. Komfort ligger helt nede som nummer fem.

For langdistanceflyvninger ændrer billedet sig dog, og komfort rykker op til en andenplads.

Kilde: USAtoday og CNN.

By | februar 11th, 2016|Kommentarer lukket til Tid til lovgivning om benplads i fly?

About the Author: