Skal du på singleferie?

/Skal du på singleferie?

Skal du på singleferie?

Skal du på singleferie?

Forestil dig, at tage alene på en charter- eller grupperejse. Tanken om at sidde alene til dagens måltider og have svært ved at invitere dig selv ind som “gæst” og hægte dig på hos de øvrige medrejsende par og familier er ikke indbydende for de fleste af os. Nadana

Og sker det, at du bliver inviteret ind i familiecirklen, ville du så føle det som en medlidenhendsgestus, som hverken gør dig eller værterne tilpasse? Det gør det ikke bedre, at familier og par ofte er på ferie for at dele tiden sammen med hinanden og opleve hinandens nærvær, væk fra den travle hverdag. Ville du ikke blot være et forstyrrende element i deres ferie?

Og hvad så med prisen? De fleste rejsetilbud er baserede på dobbeltværelse. Måske er det muligt at dele et dobbeltværelse med en fremmed, men skal vi være helt ærlige, så foretrækker de fleste af os nok enkeltværelse. Problemet er, at der ofte kommer et betragteligt tillæg oveni den annoncerede pris.

Alt i alt er det ikke altid nemt at rejse alene, og derfor er der måske mange, der modvilligt dropper deres drømmerejse. Men heldigvis er det sådan, at hvor der er et behov, findes der gerne en løsning. En singleferie er det bedste valg, når man som single (eller alenerejsende) vil rejse sammen med ligesindede. En singleferie er skabt for alle, der er single, men ikke nødvendigvis ønsker at være alene på hele ferieturen. Det er en rigtig god måde at møde andre mennesker og sammen opleve en masse spændende kulturer og naturskønne landskaber. Der opstår næsten altid et godt og hyggeligt fællesskab på en singlerejse, og der fødes venskaber, der fortsætter langt ud over rejsens afslutning ved bagagebåndet. Og prisen… De fleste single-rejsebureauer har heldigvis opholdet på enkeltværelse inkluderet i rejsens pris, så der er ingen ubehagelige overraskelser.

Når ferietiden nærmer sig og alle ens venner og bekendte allerede har lagt deres ferieplaner, skal man så bare blive hjemme? ”Nej, vi singler skal bare af sted”, hører man efterhånden alle vegne. På en arrangeret singleferie har man mulighed for at dele sine oplevelser med andre i ”samme båd”. Oftest tilbydes vandreture, busture til forskellige seværdigheder, cykelture, sejlture, fælles middage etc.

Det er ikke længere svært at finde et rejsebeureau, der har specialiseret i singleferie. Tidligere har det været lidt af et tabu at tage på singleferie. Det er det dog ikke længere. Dels fordi singlekulturen i dag er mere udbredt, dels fordi det i dag ikke kun er singler, der rejser ud alene. Det siger sociolog Birthe Lindal fra fremtidsforskeren.dk. ”I dag lever vi langt mere individuelt end tidligere, og det er helt legitimt og normalt, at den ene part i et forhold tager på skiferie alene, hvis han eller hun har lyst til det, og den anden ikke deler den interesse,” siger Birthe Linddal.

Vil man på en grupperejse med andre singler kan f.eks. Nadana Tours med rejser i vinterhalvåret til blandt andet Thailand og de Canariske Øer nævnes. Ruby Rejser er et andet rejsebureau, der arrangerer singlerejser. Også her kan man som singlegæst opleve grupperejser med blandt andet guidede cykel- og vandreture. I vinterhalvåret tilbydes der også skirejser for singler.

”Så, hvad venter du på kære single,” kunne man spørge. Rejserne ligger klar på hylderne.

http://www.nadana.dk/Rejs_nov-apr/Thailand_Nord/thailand_nord.html

By | oktober 7th, 2014|Kommentarer lukket til Skal du på singleferie?

About the Author: