Information om Segovia

/Information om Segovia

Information om Segovia

Information om Segovia

Segovia er en af Spaniens mest forførende byer. Det moderne Segovia ligger i skyggen af den enorme romerske akvædukt fra det 1. århundrede, som ledte vand til den gamle by. Denne lever stadig sit eget liv på toppen af et lavt bjerg, hvor en elegant fæstning våger over livet i de middelalderlige gader.

Segovias rige arktiketur

En spadseretur gennem Segovias gader er som at bladre i en illustreret kunstbog. Segovia er rig på romansk arkitektur, som finder sit ypperste udtryk i kirkerne San Martín og San Esteban. Sidstnævnte har et tårn, som er det rene kniplingsværk, i stærk kontrast til bygningens øvrige stil. En prangende gotik kommer til åbent udtryk i katedralen, som blev påbegyndt år 1522. Den platereske stil er repræsenteret i Diego Enríquez paladset, barokken oplever man i San Miguel kirken, mens rådhuset er i herrerastil – opkaldt efter El Escorials arkitekt.

Byliv i Segovia

Folkelivet trives i det gamle jødekvarter samt i de cafeer og barer, som er indrettet under skyggefulde søjlegange på Segovias torv. På restauranterne serverer man egnens specialitet, helstegt pattegris.

Du kan også læse mere om Segovia hos Spaniens turistbureau.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Segovia

About the Author: