Information om Schweiz

/Information om Schweiz

Information om Schweiz

Information om Schweiz

På trods af sin indeklemte beliggenhed, har Schweiz været kendt for sin uafhængighed og neutralitet igennem de sidste 800 år. Andre schweiziske kendetegn er det bjergrige landskab, ure i høj kvalitet samt lækker chokolade. Netop disse kendetegn tiltrækker hvert år tusindvis af besøgende til Schweiz.

Men Schweiz er ikke et billigt land og mange foretrækker at opbevare deres penge i landets banker.

Zürich

Zürich er en udpræget germansk by, placeret med den gamle bydel tæt ved den nordlige ende af Zürich-søen og tværs over Limmat-floden. De snoede gader er fulde af bygninger og charmerende gårdhaver fra det 16. og 17. århundrede. Området er livligt ud på nattetimerne. Bahnhofsstrasse er bygget langs de gamle bymure, og under jorden finder man verdens største underjordiske bankboks. Kunstmuseum er en kilde til national stolthed i Schweiz, og de lokale elsker desuden at holde picnic, solbade og svømme i bjergsøerne i løbet af sommeren.

Luzern – schweizisk postkort idyl

Luzern er indbegrebet af et schweizisk postkort; byen er omgivet af bjerge, søer, alpe-landsbyer og enge fulde af edelweiss. Den charmerende by ligger ved Reuss-floden på den vestlige side af Luzern-søen og udgør et godt udgangspunkt for udflugter i området.

Genève – internationale Schweiz

Genève er en meget international by, og er hovedkvarter for mere end 200 forskellige organisationer, hvilket giver byen en intellektuel og kosmopolitisk atmosfære, for ikke at tale om et højt prisniveau. Det er dog en skøn by med en interessant historie, beliggende på den vestlige side af Leman-søen. Byen har en skøn gammel bydel, domineret af St. Pierre-katedralen samt Place du Bourg-de-Four i romansk og gotisk byggestil. Byen byder på et væld af museer, bl.a. Museet for Kunst og Historie, Museet for Internationalt Røde Kors og Røde Halvmåne, samt Voltaire Museet. Det er skønt med en gåtur langs søbredden, og der findes masser af dejlige parker og badeområder ligesom det gigantiske springvand er værd at beundre.

Schweizisk geografi

Landets betagende sceneri har tiltrukket rejsende siden starten af 1800-tallet. Over 60% af landet er bjerglandskab, og en fjerdedel er dækket af skov, hvilket giver en fantastisk udsigt uanset hvor man kigger hen.

Schweiz’ historie

Schweiz’ historie er anderledes end landets europæiske naboer, hovedsagelig fordi ingen hersker siden det 14. århundrede, har været i stand til at styre udenrigspolitikken for den gruppe af kantoner, som landet består af. Området blev oprindeligt forenet under det romerske imperium i 1032, men blev aldrig rigtigt underlagt nogen streng kontrol. Dette blev dog ændret, da den tyske Habsburgske familie, det mest magtfulde dynasti i Centraleuropa, udvidede deres territorier under ledelse af Rudolph I. Da Rudolph døde i 1291, så de lokale ledere deres chance for at opnå uafhængighed.

Reformationen i det 16. århundrede medførte store omvæltninger i hele Europa, og mens resten af Europa var i kamp under Trediveårskrigen, så holdt Schweiz sig udenfor problemernes rækkevidde. Den westfalske fred i 1648, som afsluttede trediveårskrigen, hvor Schweiz havde lidt hårdt, markerede samtidig den schweiziske uafhængighed. Schweiz var nu for første gang anerkendt som en neutral stat.

Republikken Frankrig invaderede Schweiz i 1798 og etablerede den Helvetiske Republik. Napoleon blev hurtigt sendt retur og led sit endelige nederlag ved slaget ved Waterloo. Uafhængighed og permanent neutralitet blev reetableret af kongressen i Wien i 1815. I 1848 blev en ny føderal forfatning vedtaget, og den samme er stort set gældende i dag.

Schweizerne har fastholdt deres neutralitet helt ind i det 20. århundrede. Deres eneste engagement under 1. verdenskrig lå i tilrettelæggelsen af Røde Kors enheder. Under 2. verdenskrig blev situationen dog ændret, da landet hvidvaskede penge for det nazistiske Tyskland, lukkede grænserne for jødiske flygtninge, og organiserede hjemsendelse af de mange mennesker der forsøgte at flygte fra det nazi-besatte Europa. Landets image led uden tvivl noget efter dette, men i 1998 indvilgede den schweiziske regering i, at betale 1.2 millioner dollars som erstatning til pårørende til Holocaust-ofre, hvis midler blev deponeret i schweiziske banker.

Efter krigen var Schweiz i stand til at rejse sig som et ellers allerede stærkt kommercielt, finansielt og industrielt centrum, i modsætning til de fleste andre lande i Europa. Zürich udviklede sig til et internationalt centrum for bank- og forsikringsverdenen, og mange internationale organisationer, såsom WHO, etablerede deres hovedkvarter i Genève.

Schweiz afstod fra at blive medlem af FN eller NATO, men har dog tilsluttet sig EFTA. Schweiz søgte optagelse i EU i 1992, men i 2001 stemte folket for at styrke forbindelserne med EU, samtidig med at godkende et løfte fra de store partier, om at de aldrig ville tolerere rent faktisk at melde sig ind i EU. Dette satte en stopper for EU-debatten, og i mellemtiden har regeringen dog givet grundlag for et tættere samarbejde med resten af Europa.

Du kan også læse om Schweiz på det schweiziske turistbureaus hjemmeside.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Schweiz

About the Author: