Rejser som livsstil

/Rejser som livsstil

Rejser som livsstil

Rejser som livsstil

At rejse er at leve, sagde vores berømte digter. Og H.C. Andersens ord ramte plet. I dag er rejser en livsstil for mange – og selvom vi ikke kan rejse konstant, er ferier og rejser en meget vigtig del af vores liv med stor betydning for vores dagligdag.

Vi danskere er et berejst folkefærd. I forhold til landets størrelse rejser vi langt mere end de fleste andre folk. Om det er, fordi vi er en lille handelsbaseret søfartsnation, eller om det skyldes vikinge-gener, skal vi ikke kloge os på ved denne lejlighed.

En kendsgerning er det, at vi ofte støder på andre danskere – uanset hvor langt hjemmefra vi rejser og holder ferie. Og denne kontakt med omverdenen, denne hyppige rejseaktivitet, gør noget ved os.

Travel light

De fleste, der rejser en del, er bekendt med det engelske udtryk “travel light” – altså ideen om at man ikke skal overpakke og tage alt for meget bagage med på rejsen, for ofte ender det med, at man ikke for brugt alt tøjet alligevel, og så har man slæbt sig en pukkel til til ingen verdens nytte.

For meget bagage hæmmer udfoldelsesmulighederne på rejsen, de mange kilo oppakning tynger ganske simpelt, og som rejsende forsinkes man unødigt.

For meget udstyr flytter også fokus væk fra det egentligt ved rejsen, nemlig erfaringerne med nærmiljø og samtalen med mennesker undervejs.

Den tankegang er tydelig, når man rejser, men mange tager den med hjem og overfører den på dagligdagen. i dag samler folk ikke længere så megen habengut sammen, men prøver at leve med det mest essentielle.

“Rig på oplevelser i stedet for på ting” er en mentalitet, vi har fået siden vi begyndte at rejse mere. På den måde danner erfaringer fra rejselivet grundlag for dybere indsigter og ændringer i vores levevis.

Omstilling og inspiration

Verden ændrer sig hele tiden, og vi ændrer os med den. Det at rejse kan være med til at få os til at åbne øjnene for nye indtryk og måder at gøre tingene på. Rejser giver os simpelthen inspiration.

Derfor kommer mange hjem fra ferie med nye tanker og ideer i hovedet, og det er en vigtigt ting, hvis ikke vi skal gå i stå. Rejserne lader os op mentalt og giver os perspektiv på tingene. Når vi kender udlandet, kan vi bedre se både de gode og de mindre gode aspekter i vores eget samfund.

Omstilling er vigtigere end nogensinde. Globaliseringen gør det svært, hvis ikke umuligt at leve isoleret fra resten af verden, og når vi rejser, bliver vi klar over, at verden omkring os roterer. Vi må bevæge os, hvis ikke vi skal sakke bagud.

Den erkendelse bliver klar og tydelig efter en rejse. Måske er vi ikke verdens centrum eller smørhul. Måske kan vi lære noget af andre.

Grænseløse venskaber

På rejsen møder vi nye mennesker og får nye bekendtskaber. Og selvom vi forlader dem, når ferien er slut, kan kontakten nemt holdes ved lige på tværs af landegrænser efterfølgende.

På den måde forstærker moderne teknologi den indflydelse rejser har på vores dagligdag – også gennem nye venskaber. Det at være i kontakt med andre lande, kulturer og folkeslag bliver noget helt normalt.

Men det startede med rejsen.

By | oktober 8th, 2014|Kommentarer lukket til Rejser som livsstil

About the Author: