Modtag nyheder og specielle tilbud på rejser!
Se vores blog her: blog.travelforum.dk
Romatiske danskere har for alvor taget valentinsdag til sig, og mange nøjes ikke længere med at fejre dagen med blomster, men bruger valentinsdag som anledning til at rejse væk på en romantisk rejse.
Skyscanner melder således om en vækst på næsten 40 procent i søgninger omkring valentinsdag i forhold til sidste år.
"Valentines Day falder på et tørt sted i forhold til den lange og kolde vinter, vi har i Skandinavien. For mange er det en oplagt mulighed for at komme af sted på en romantisk weekend. Vi har set en markant vækst i antallet af søgninger på rejser i den periode, og det vidner om en øget lyst til at komme væk fra vinterens trummerum og af sted på en romantisk weekend," siger Linda Edstrand, skandinavisk marketing manager fra Skyscanner.
London, som i forvejen er en af danskernes absolutte favorit-destinationer for storbyferier, topper også listen for årets kærlighedsrejser i opgørelsen fra Skyscanner. Men derudover tyder det på, at mange har bemærket, at man også i London i øjeblikket oplever meget lave temperaturer. Således ligger de fire næste valentinsdag-destinationer alle under mere varme himmelstrøg; Bangkok, Barcelona, Dubai og Phuket.
For mange er det vigtigste dog blot at rejse væk med den udkårne, og mindre vigtigt hvortil rejsen går.
"Mange har naturligvis deres foretrukne destinationer, men vi ser også mange, som bare ønsker at komme af sted, og hvor det er lidt underordnet, hvor man kommer hen, så længe det er varmt og til at betale," forklarer Linda Edstrand.
Trænger du også til en romantisk rejse, så kan du læse meget mere om alverdens destinationer i artiklerne her på TravlForum, hvor der er masser af inspiration at hente, ligesom du jævnligt finder spændende rejsetilbud.