Plus os!

Nyt om rejser

Modtag nyheder og specielle tilbud på rejser!

Sponsorlinks

Links

Se vores blog her: blog.travelforum.dk

Slut med trykte rejsekataloger?

Det kan snart være slut med de rejsekataloger, som rejsebranchen har udgivet siden 60'erne. En ny undersøgelse viser, at kun 2 procent af kunderne benytter de traditionelle trykte rejsekataloger til at finde rejser.

Ét billede siger mere end tusind ord. Foto: nathan williams

Apollo Rejser tager derfor konsekvensen og dropper helt det trykte rejsekatalog for i stedet at satse på især online markedsføring.

”De seneste 4-5 år har vi nøje fulgt udviklingen og i landsdækkende undersøgelser erfaret, hvad det er, danskerne selv siger, de har brug for, når de skal bestille en rejse. Resultatet viste, at det i hvert fald ikke var et traditionelt rejsekatalog med hoteller i alle afskygninger plastret til på flere hundrede sider – og mindre og mindre, som årene gik. Vi har derfor begravet alle former for rejsekataloger, både på sommer- og vinterrejser, til sol & hav rejsemål såvel som på rundrejser. Beslutningen er uigenkaldelig, da vi i den seneste undersøgelse var nede på, at 2 % af danskerne reelt benyttede traditionelle rejsekataloger”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef for Apollo.

Apollo laver dog stadig kataloger over selskabets rejse, nu udgives de blot som såkaldte iPapers på rejsebureauets hjemmeside.

Enkelte går mod strømmen

Det er dog ikke alle rejsebureauer, som følger Apollo Rejsers eksempel, og dropper de traditionelle rejsekataloger.

"Personligt tror jeg, at charterselskaberne har tabt enormt meget ved at droppe rejsekataloget. Mange kan godt lide at sidde sammen med familien, bladre i kataloget, markerede voksnes og børnenes favoritter og diskutere ferien. Det er faktisk en del af hyggen, " siger Peter Anker Jensen, direktør for Friferie.dk, som netop har sendt deres hidtil største katalog på gaden med over 440 sider.

Find rejser her

Du finder også masser af rejse-inspiration i artiklerne her på TravelForum. Læs om rejser til alverdens destinationer, og find desuden spændende rejsetilbud.

Reklame


Følg med


Sponsor

view counter