Modtag nyheder og specielle tilbud på rejser!
Se vores blog her: blog.travelforum.dk
På TravelForum kan du finde storbyferie fra alle flyselskaber og rejsebureauer i søgemaskinen, så du i fred og ro kan sammenligne priser på storbyferie i Athen.
Athen er måske ikke den storby med flest turister der rejser på storbyferie fra Danmark, men med de billige priser på fly og hotel er Athen et oplagt rejsemål, hvis du også ønsker et behageligt klima på din storbyferie.
Athen er Europas ældste hovedstad. Den har med sikkerhed været beboet siden 1.300 f.v.t., og dens skæbne har indtil vor tid været meget omskiftelig. Den blev et betydningsfuldt centrum i det klassiske Grækenland, sank ned til en status som en romersk ravnekrog, gik i forfald og blev en sølet landsby gennem århundreder under de osmanniske tyrkeres herredømme, blomstrede først op igen efter 1834, da den blev hovedstaden i den moderne græske stat. I dag, i begyndelsen af det 21. århundrede, ville selv Perikles blive forbløffet alene over det moderne Athens størrelse og byens summen af liv.
Et vigtigt årstal i nyere tid er 2004, da Athen var vært for de Olympiske Lege, indledningen på den 28. olympiade. Måneder før var byen blevet fikset op med nye veje, en skinnende ny lufthavn, Metroen, der er en af de reneste og hurtigste undergrundsbaner i Europa, og nye lag maling på ethvert af de charmerende nyklassicistiske palæer, som er bevaret siden betonstormløbet sidst i det 20. århundrede. Det nye Akropolis Museum åbnede i 2009, en attraktion i Athen, der tilfører byen uendelig meget mere og markerer den som et seriøst kulturelt rejsemål. Den mest imponerende seværdighed, man kan få øje på fra museet, er måske det tidløse Akropolis, der nu er midt i et omfattende restaureringsprojekt for at dets ærværdige marmorsøjler kan stå oprejst så længe som muligt.
Igen, at klemme et besøg i Athen sammen til bare to dage er at presse det hele en smule, men det er stadig muligt. Se, nu har du tilbragt den første dag på Akropolis, i Plaka og i det travle område Monastiraki med tavernaer og barer. Hvad nu? Besøg på andendagen Det Arkæologiske Nationalmuseum, som er det største museum af sin slags i Grækenland. Her huses blomsten af alle arkæologiske fund som f.eks. Thirafreskoerne, utallige statuer fra den arkaiske periode og den klassiske tid, skatte fra de mykenske konger og mange andre imponerende skatte fra den græske kultur. Museet ligger kun ti minutters gang fra den centrale Omonoia-plads eller et stop med metroens linie 1 (grøn) fra Omonoia-til Victoria-pladsen. For at få det bedste ud af dette bemærkelsesværdige museum behøver du mindst to timer.
Nå, nu bliver vi nok ambitiøse. To dage er det minimum af tid, som man behøver for at opleve det gamle Grækenland. Nu er turen kommet til det moderne Athen. Begynd den tredje dag med et besøg på Nationalgalleriet – Alexandros Soutsos-museet på Vasileos Konstantinou-gaden ved siden af Athens Hilton. Det er en rask 15-minutters gåtur fra Syntagma-pladsen eller et stop (Syntagma-Evangelismos) med metroens linie 3 (blå) eller tre stop med den gule trolleybus. Nationalgalleriet rummer Grækenlands fornemste samling af moderne græsk billedkunst. Det er fra tid til anden også vært for større samlinger fra udenlandske museer. En af de mest bemærkelsesværdige udstillinger har været mesterværker af den kretensisk-fødte renæssancemaler El Greco (Domenikos Theotokopoulos). Tilbage på Syntagma-pladsen holder sporvognens linie 5 (Aristoteles) og linie 5 (Platon), som tilbyder en stille og rolig elektrisk køretur på skinner til henholdsvis Fred og Venskab Stadion i Neo Faliro og til kysten i forstaden Glyfada. Sommeraftener i Glyfada er livlige med de uendelig mange caféer, barer, fisketavernaer og havet, man kan dyppe sig i når som helst, man har lyst.
Plaka er det ældste kvarter i Athen og muligvis det område i Europa, som har været beboet i længst sammenhængende tid, eftersom der næsten overalt, hvor man kigger hen, er spor efter neolitiske, arkaiske, klassiske, hellenistiske, romerske, byzantinske og osmanniske bebyggelser eller huse. Det karakteristiske ved kvarteret i dag er dets gamle kirker og en tidligere moské – hvor der engang også var et tyrkisk bad – og den romerske Agora. Midt i sammensuriet af smykke- og souvenirbutikker er der mange små stemningsfulde s træder med tavernaer af den ægte slags, hvor et glas af den lokale rødvin kommer lige tilpas efter en formiddag med shopping og kiggen.
Hvis du er på jagt efter en billig storbyferie så prøv at sammensætte din egen rejse i søgemaskinen. Det er ofte billigere at bestille fly og hotel hver for sig når du skal på storbyferie. Her på TravelForum kan du læse om andre rejsemål der er velegnet til en storbyrejse, du kan finde flere informationer om Athen eller besøge turistbureauet der gerne hjælper med gode råd og rejsetips.