Rejs bort i de kedelige måneder

/Rejs bort i de kedelige måneder

Rejs bort i de kedelige måneder

Rejs bort i de kedelige måneder

Januar og februar er ikke de mest spændende måneder i Danmark. Men i stedet for bare at gå og vente på, det bliver forår herhjemme, kan du rejse sydpå til sol og varme.

I november og december har vi Julen at glæde os til, til gengæld tager mange på ferie i januar og februar. Planlæg rejsen nu, så får du noget at se frem til.

Få timer med fly til sydens sol

Det tager ikke ret mange timer at flyve til de Canariske øer eller Azorerne. Og længere behøver du ikke rejse for at få masser af sol. Rigtig varme skal man dog lidt længere væk for at finde.

Sydafrika er blevet et mere populært rejsemål de senere år. Og det er ikke så underligt. Det er nemlig sommer dernede, nu mens det er vinter herhjemme. Og så har landet en masse glimrende strand – og der er endda mulighed for at komme på safari og se Afrikas vilde dyr.

Også det sydøstlige Asien og Sydamerika er interessante og solrige rejsemål, nu her mens det er koldt og mørkt herhjemme. Rejsetiden er selvfølgelig længere her, og der er en betydelig tidsforskel, hvorfor det er mest oplagt, hvis man har mulighed for at planlægge en længerevarende ferie.

Rejs foråret i møde

Allerede i marts måned kan man inden for kontinentets grænser i de allermest sydlige områder så småt begynde at komme foråret i møde. Derfor rejser mange til den spanske solkyst eller til Algarve i Portugal på denne årstid.

Også Madeira er en fornøjelse i det tidlige forår. Derimod tager det den sydøstlige del af Europa lidt længere om for alvor at vriste sig fri af Kong Vinters kløer, så Tyrkiet og Grækenland må vente lidt. Her skal vi hen i april måned.

Skiferie

Januar, februar og den allerførste del af marts er også sæson for skiferie i Europa. Denne form for aktiv ferie er særdeles populær blandt os danskere og har været det i mange år.

Vil man gerne kombinere skiferien med noget sol, skal man nok tage sydpå til Alperne, eller gerne endnu længere ned til Pyrenæerne på grænsen mellem Frankrig og Spanien eller Sierra Nevada – der betyder snedækket bjergkæde – i det Sydlige spanien.

By | januar 6th, 2014|Kommentarer lukket til Rejs bort i de kedelige måneder

About the Author: