Information om Pisa

/Information om Pisa

Information om Pisa

Information om Pisa

Pisa er en by fuld af historiske bygninger og samtidig fuld af liv med et af verdens ældste universiteter, med caféer og med modebutikker.

Det Skæve Tårn i Pisa

Men som bekendt er Pisa mest berømt for domkirkens klokketårn, Det Skæve Tårn. Det ældgamle tårn, påbegyndt i 1173 og færdigbygget omkring 1350, er absolut en rejse værd, hvis man er på ferie i Toscana. Her i udkanten af Pisas bymidte ligger det smukkeste, romanske bygningskompleks med tårnet på 56 som den højeste bygning og med domkirken, dåbskapellet og Campo Santo, kirkegården, som seværdigheder i sig selv. Efter et stort ingeniørarbejde er tårnet stabiliseret, så det nu menes at kunne stå i hvert fald de næste 300 år. Tårnet er åbent for publikum.

Pisa – En historisk by med masser af liv

Pisas centrum dækker mere end en kvadratkilometer fra stationen i syd til Det Skæve Tårn i nord. Bymidten gennemskæres af floden Arno, som stille løber forbi paladserne langs floden. Her som andre steder i centrum mærker man historien tilbage til dengang Pisa var en bystat og havneby. I de mellemliggende århundreder har floden ført så meget af baglandet med sig, at der i dag er mere end 10 km til havet, og nu har Livorno overtaget rollen som Toscanas store havneby. Blandt de historiske bygninger og de mange, smukke pladser finder man restauranter med toscanske og internationale køkkener, traditionelle og nyere barer, musiksteder og (mest uden for centrum) diskoteker. Pisa er ikke en millionby, men man mærker at her er mange studerende og meget socialt liv.

Læs mere om Det Skæve Tårn i Wikipedia.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Pisa

About the Author: