Information om Paphos

/Information om Paphos

Information om Paphos

Information om Paphos

Paphos ligger på den sydvestlige kyst af Cypern i læ af Troodos-bjergene. Her kan du nyde solen året rundt og f.eks. fordrive tiden med golf og tennis eller gå på opdagelse i områdets seværdigheder.

Paphos er takket være en rig historie og et væld af arkæologiske seværdigheder optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Paphos ligger på en bakke og er delt i to områder: det nedre område, Kato Pafos, omkring havnen og Ano Pafos som ligger længere oppe af bakken.

Den øvre bydel er med mange forretninger det bedste sted at shoppe, mens det er i den nedre del af byen man finder de fleste arkæologiske seværdigheder og havneområdet med turbåde og tavernaer.

Attraktioner og seværdigheder i Paphos

En af de mest populære attraktioner ved Paphos er den smukke strand ved Pegeia – Coral Bay, som ligger ca. et kvarters kørsel fra Paphos by.

I og omkring Paphos er der mange historiske seværdigheder, besøg f.eks. middelalderslottet ved den gamle havn eller en af de mange kongegrave som er hugget ud af klipperne og dekoreret med doriske søjler.

Lufthavnen ved Paphos

Paphos’ internationale lufthavn ligger 8 km fra byen. Det er Cyperns andenstørste lufthavn (efter Larnaca), som ofte benyttes af turister på ferie i den vestlige del af Cypern da den giver nem og hurtigt adgang til populære rejsemål som Coral Bay, Limassol og selvfølgelig selve Paphos.

Find rejser til Paphos i søgemaskinen her på TravelForum.

Læs også mere om Paphos på byens officielle hjemmeside (engelsk).

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Paphos

About the Author: