Nu kan du snart rejse jorden rundt på Bitcoin

/Nu kan du snart rejse jorden rundt på Bitcoin

Nu kan du snart rejse jorden rundt på Bitcoin

Nu kan du snart rejse jorden rundt på Bitcoin

Den digitale valuta Bitcoin vinder stadigt nyt terræn. Den kender ikke til landegrænser, og nu kan du betale din ferie eller rejse med den.

Bitcoin er gangbar verden over, så den er som skabt til at være en god rejsevaluta. Rejsebranchen er da også en af de sektorer, der har taget bedst imod den nye valuta, der stadig ikke har fået det helt store folkelige gennembrud.

En af de seneste rejsebureauer, der er kommet med på Bitcoin-vognen, er CheapAir.com, hvor du nu kan betale for hotelværelser på over 200.000 forskellige hoteller verden over. Samme rejsebureau tilbyder betaling for togbilletter via Bitcoin.

Mange muligheder med Bitcoin

En af markedslederne for booking-systemer for luksushoteller Revpar Guru har lavet en booking-widget baseret på Bitcoin. Så vil hoteller som Golden Gate Hotel & Casino kunne betales med Bitcoin.

Men ikke nok med det: Revpar Gurus system gør det også muligt at indsætte Bitcoins på en konto, så man under rejsen kan betale ting på hotellerne med disse, og ikke skal bekymre sig om at veksle til forskellige valutaer i forskellige lande.

Der er også mulighed for at samle air miles og andre bonus ordninger og rejsepoints fra for eksempel flyselskaber og lignende og konvertere dem til bitcoins på et site som PointsHound.

Expedias valg af Bitcoin er game changer

For et par uger siden valgte en af verdens største online-rejsebureauer, Expedia.com, at tilbyde sine kunder mulighed for betaling i Bitcoin, når man betaler for hoteller.

Expedia siger selv, at de modtager Bitcoin for at deres kunder har så mange forskellige muligheder som muligt, hvad betaling angår. Men det giver også Expedia en fordel i forhold til andre rejsebureauer, som ikke tilbyder denne betalingsløsning.

Bitcoin er en valuta i voldsom udvikling, og dem der er med fra starten, vil naturligvis have en stor fordel i forhold til konkurrenterne i takt med at Bitcoin bliver mere og mere udbredt.

Supplement med fordele

De fleste, der accepterer Bitcoin, gør det som et supplement til eksisterende betalingsformer som Visa, MasterCard, American Express, Discover, JCB, Diners Club, Dankort og PayPal.

Men Bitcoin har nogle fordele for sig selv. Flere af de store kreditkort og PayPal virker for eksempel ikke i alle lande, hvorimod Bitcoin virker overalt, hvor der er en internetforbindelse. Og så er der ikke gebyr på Bitcoin-overførsler.

Der er dog stadig lang vej til, at flertallet af de store rejsebureauer og flyselskaber er med på vognen. Men det kommer nok.

Fintech-bølgen ruller

Bitcoin-idéen forstærker for tiden den bølge af ‘disruption’, som foregår indenfor finanssektoren. Det er almindeligt kendt som ‘Fintech’, der er en sammentrækning af ‘finance’ og ‘technology’ og dækker over projekter hvor finanssektoren ændres eller forstyrres ved nye sammenkoblinger af data og brugere. I Danmark findes også en række spændende Fintech-virksomheder, bl.a. November First, som bl.a. hjælper rejsebranchen med at lave hurtigere og billigere overførsel af valuta over landegrænser.

By | juni 18th, 2014|Kommentarer lukket til Nu kan du snart rejse jorden rundt på Bitcoin

About the Author: