Information om Normandiet

/Information om Normandiet

Information om Normandiet

Information om Normandiet

Normandiet, ligger i den nordlige del af Frankrig, langs den engelske kanal Picardy mod øst og Bretagne mod vest. Normandiet har ca. 3,2 mio. indbyggere og et areal på ca. 30.000 km² (cirka på størrelse med jylland).

Størstedelen af regionen tjener sin levevej ved landbrug og der bliver produceret mælk, smør, ost, æbler, korn osv. En af regionens specialiteter er også Camembert ost, som er en velkendt fransk dessertost og kan nydes med et godt stykke landbrød. Udover ost er regionen også kendt for dens kyster, grønne enge og cider. Det højeste punkt i Nomandiet er 417 m og er kaldet Signal d’Écouves, så man må sige at denne region er noget fladere end mange af de andre regioner i Frankrig.

Regionens navn stammer tilbage fra vikingetiden fra det 9. århundrede, og det er officielt delt op i to dele, ”Haute” og “Basse Normandie” (høj og lav).

Historiske seværdigheder i Normandiet

Hvis man tager til Normandiet er det svært ikke at blive mindet om D-dag, især hvis man besøger strandene Sword, Juno, Gold, Omaha og Utah Beach, hvor der stadig er mange bunkere tilbage fra 2. verdenskrig. Er man interesseret i historien om 2. verdenskrig og D-dag kan man besøge nogle af de mange mindesmuseer, såsom Mémorial Pégasus, Musée du Débarquement og invasionsmuseet i Arromanches. Et af de mest bevægende syn er dog de engelske, amerikanske og tyske kirkegårde, hvor der ligger over 110.000 soldatergrave. D-dag er det mest berømte historiske øjeblik for Normandiet, som skete d. 6. juni 1944, hvor næsten 3 millioner allierede tropper krydsede den engelske kanal i nazi-besatte Frankrig.

Normandiet var en del af den tysk besatte del af Frankrig. “Kanaløerne” var besat af tyske tropper mellem 30 juni, 1940 og 9. maj 1945. Under 2. verdenskrig, koordinerede de allierede en massiv opbygning af tropper og forsyninger som skulle støtte en storstilet invasion af Normandiet, også kaldet D-Dag.

Aktiv ferie i Normandiet

Vil man gerne ud og røre kroppen mens man er på ferie i Normandiet, er regionen helt perfekt til cykling og vandring på grund af de mange bløde bakker og lange flade kyststrækninger. Er man mere til sport på vandet er der masser af sejlsportsaktiviteter og surfing. I regionen findes der 36 golfbaner, hvor 12 golfbaner ligger med den skønneste udsigt direkte ud til havet. Lystfiskeri er der også masser af, da der findes 600 km kystlinje foruden kanaler, floder og søer.

Vejret i Normandiet er noget lig det vi har i Danmark, men er dog lidt varmere. Hovedsageligt er der milde vintre og svale somre. Men vejret kan være meget skiftende – et solskinsvejr kan hurtigt blive afløst af regnskyer med en forfriskende byge.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Normandiet

About the Author: