Information om Napoli

/Information om Napoli

Information om Napoli

Information om Napoli

Napoli er en ægte syditaliensk metropol, fuld at forfalden storhed og af et folkeliv uden lige. Napoli er kendt som den by, hvorfra pizza stammer. Og naturligvis kommer de napolitanske serenader, som vi kender dem fra Pavarotti og andre tenorer, fra Napoli. Officielt har byen én million indbyggere, men med forstæder og illegale indbyggere kommer tallet op på mellem tre og fem millioner.

Napoli – et byliv udover det sædvanlige

I Napolis bymidte finder man den smukke arkade Galleria Umberto I, fra 1887. Her er der flere eksklusive caféer under det 56 meter høje glastag. Ganske tæt herpå ligger verdens ældste, endnu fungerende operahus, Teatro San Carlo. Ude fra ser huset forholdsvis beskedent ud, men inden for kan man opleve Italiens største operasal med plads til 3.000 tilskuere fordelt over seks etagers balkoner beklædt i guld og rødt fløjl. I samme område af centrum ligger også Piazza Plebiscito, Napolis største plads, delvist omkranset af søjlegange, og hvorfra der blandt andet er udsigt til Napolis havn. På rejse til Napoli bør man dog først og fremmest opleve bylivet, som det udfolder sig på gader og pladser og på de mange trapper, der er over alt i byen.

Napolis havn og vulkanen

Også Napolis havn bør man besøge. Herfra afgår både til øerne i Napolibugten, blandt andre Capri, og til byerne på Amalfikysten. Disse byer kan også nås med tog fra Napoli, lige så vel som der går tog til Pompei, hvor man kan opleve den romerske oldtidsby neden for vulkanen Vesuv.

Ca. 10 kilometer fra centrum ligger Napolis lufthavn. Fra Napoli er der forbindelser direkte til København med Cimber Air og Transavia.

Læs mere om Italien på det italienske turistkontors hjemmeside

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Napoli

About the Author: