Når det skal være mere eksotisk end Hawaii

/Når det skal være mere eksotisk end Hawaii

Når det skal være mere eksotisk end Hawaii

Når det skal være mere eksotisk end Hawaii

Vil du virkelig opleve eksotiske øer langt væk fra den slagne sti, så er det Mikronesien eller Kiribati, du skal rejse til.

Ø-rigerne Mikronesien og Kiribati har ikke samme grad af komfort og udvikling som for eksempel Fiji eller Hawaii. I Mikronesien og Kiribati er turisme et nærmest ukendt fænomen.

Mikronesien og Kiribati giver til gengæld nogle helt enestående rejseoplevelser, men kræver også en del mere planlægning, og så skal man være villig til at undvære noget af den komfort, man finder på de mere udviklede ferieøer.

Kiribati – ferie på atollerne

Kiribati blev berømt ved årtusind-skiftet fordi lokale og de til lejligheden nyligt ankomne feriegæster her kunne springe ind i det nye årtusind før resten af verden. Øerne ligger nemlig lige ved den internationale datolinje.

Men ellers er det ikke meget opmærksomhed, denne ø-gruppe modtager. Det er stille sted med smuk natur og en venlig lokalbefolkning, som lever materielt set ydmyge liv, men som til gengæld har nogle af verdens smukkeste omgivelser at boltre sig i.

Området omkring Kiribati byder på fremragende sejlads. En del er beskyttet område, men andre steder er der mulighed for at dykke på næsten uberørte koraller. Inde på øerne kan du støde på en overflod af tropiske fugle og et kuperet terræn med masser af udfordringer for vandreren.

Mikronesien – ferieparadis på land og i vand

Mikronesien består af fire meget forskellige ø-riger: Yap, Chuuk, Pohnpei og Kosrae. Hver især har de deres egen charme. Og selvom der er mere end 600 øer i hele ø-riget, så har området kun 100.000 indbyggere.

Mikronesien er altså et paradis for den der søger ro og idyl på fjerne tropeøer. Mest afsides opleves nok Kosrae, hvor naturen naturligt nok bliver omdrejningspunktet for ferien. Øde strande og ensom hiking. Her kommer man helt væk fra civilisationen.

Er man mere til eventyr under vandet, er Chuuk snarere stedet, man skal opsøge. De færreste har hørt om Chuuk, men blandt dykkere er området kendt for dyk på vrag fra 2. verdenskrig med fremragende sigtbarhed.

Yap er kulturelt set mest interssant, med kæmpemæssige sten-mønter, og Ponhpei har vandfald og jungle at udforske.

By | september 23rd, 2014|Kommentarer lukket til Når det skal være mere eksotisk end Hawaii

About the Author: