Information om Murcia

/Information om Murcia

Information om Murcia

Information om Murcia

På fastlandet møder man det livlige og flittige Murcia. Selv om den er rykket lidt ind i landet, er det rimeligt at regne den med til østkystens byer.

Grøn og smilende tager Murcia mod sine gæster, som uden problemer lader sig opsluge af folkelivet på de talløse småtorve og de to centrale strøg, Trapería og Platería.

Murcias arkitektur

Af maurernes Mursiya er der ikke mange spor tilbage. I dag er Murcias fysiognomi præget af det 18. århundredes overdådige barokarkitektur, der passer så godt til indbyggernes mentalitet. Alene Murcias katedral kan med sin barokke og næsten lammende skønhed retfærdiggøre hele besøget. Salzillos museum er også et stop værd. Her kan man beundre de legemsstore bibelske figurer, som synes at få selvstændigt liv, når de i påsken føres i procession gennem byens gader. Salzillo (1707-1783) anses for en af de store mestre blandt Spaniens skulptører af religiøse motiver.

Læs mere om Murcia hos Spaniens turistbureau.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Murcia

About the Author: