Information om Mexico

/Information om Mexico

Information om Mexico

Information om Mexico

Udover at være Mellemamerikas økonomiske kraftcenter, så tiltrækker Mexico utallige besøgende med sin imponerende mangfoldighed af seværdigheder, som spænder over farverige feriebyer, fantastiske dykkerområder, ørkenlandskaber, Maya-ruiner, snedækkede vulkaner, uspolerede naturområder og spændende storbyer.

Mexico har kreeret sit helt eget særpræg med mariachi musik, fiesta og siesta, lækre chiliretter og brændende tequiladrinks.

Byer i Mexico

Mexico City er en sprudlende storby, hvor man finder spændende arkitektur i en blanding af Aztek, kolonial og moderne stil. Byen byder også på parker, haver og kanaler, samt den gamle bydel, Centro Historico, hvor man finder Plaza de la Constiticion. Byen er fyldt med museer, som alle byder på interessante samlinger af levn fra Azteker og Maya kulturerne, ligesom der også findes adskillige kunstmuseer Mexico City.

De to sydlige forstæder, Coyoacan og San Angel, er charmerende med deres smalle, brostensbelagte gader, koloniale huse, caféer og en generelt festlig stemning, især i Bazar Sabado hver lørdag. Det kan også anbefales at tage en tur til de gamle og imponerende seværdigheder i Xochimilco, Teotihuacan og Tlatelolco.

Ægte mexicansk kultur

Guadalajara, Mexicos næststørste by, er det bedste sted at opleve den ægte mexicanske kultur med fiesta, tequila, chimichangas, sombreros, mariachi musik og senoritaernes dans.

Tropiske strande i Mexico

Acapulco på Stillehavets kyst byder på et bredt udvalg af livlige strande, store hoteller, diskoteker og indkøbscentre. Stedet er populært blandt nordamerikanere, som kommer for at nyde denne spændende by, hvor elegance og plastickultur går hånd i hånd. De berømte klippedykkere i La Quebrada har tiltrukket mange besøgende til Mexico lige siden 1930’erne.

På den Mexicos caribiske kyst finder man Cancun, med de tropiske strande, hvor især Playa Tortugas og Chacmool er populære. Det mest livlige område er på en lille odde, som er adskilt fra fastlandet af en bugt med tidevand. Området er populært og travlt, men man kan flygte til den populære ø, Cozumel, som har masser af plads og mere rolige ferieområder.

Mexicos geografi

Mexico ligger i forlængelse af den sydlige del af Nordamerika, og er omgivet af Stillehavet mod vest og syd, og den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav mod øst. Den nordlige grænse deles med USA og mod syd grænser landet op til Guatemala og Belize. På grund af de varierede højder, så ændres Mexicos landskab dramatisk fra tropisk lavtliggende jungle på Yucatán-halvøen til alpin vegetation i højderne og tør ørken i de indre regioner. Mexico er desuden et bjergrigt land med det meste af landet beliggende i en højde over 1000 m.

Det brede centrale plateau, Altiplano, er beklædte med bjergkæder mod øst og vest, som ligger parallelt med kysten. Den nordlige region af Mexico er tør og tyndt befolket, og optager næsten halvdelen af Mexicos samlede areal. Det sydlige område er tæt befolket med vulkaner, bjerge og frodige dale.

Mexico er velsignet med en utrolig mangfoldighed af naturlige miljøer og vegetationszoner. Men med stigning i befolkningstallet, så er mange skovområder blevet ødelagt, og kun en femtedel er fortsat grøn. En stigning i landbruget har ligeledes ødelagt de naturlige miljøer for mange vilde dyr, såsom prærieulve, pumaer og hjorte, men der findes stadig masser af mindre dyr, og i den tropiske skov kan man finde aber, jaguarer, vildsvin, myreslugere og forskellige tropiske krybdyr.

Mexicos historie

Den tidligste kendte civilisation i Mexico var Olmek; en tidlig form af maya-kulturen i form af religion, arkitektur og matematiske systemer. Olmek blev efterfulgt af Toltek, som var aztekernes forfædre, og som var kendt for deres intellekt. Disse civilisationer blomstrede før Colombus ankom i 1492. I 1519 ankom den spanske sømand, Hernan Cortes, fra Cuba, med sine opdagelsesrejsende, og bosatte sig i Veracruz. Aztekerne blev besejret i 1521 efter to års kampe. Under den nye spanske orden blev aztekerne undertrykt og deres befolkningstal faldt drastisk i starten af 1600-tallet.

I 1808 blev Spanien besat af Napoleon og direkte kontrol over de nye spanske kolonier ophørte. Krigen i 1810-1821 førte til Mexicos uafhængighed fra Spanien, og i 1824 fik landet sin første præsident, Guadalupe Victoria. I 1845 besluttede den amerikanske kongres at annektere Texas, hvilket førte til den mexicansk-amerikanske krig, hvor amerikanske tropper erobrede Mexico City. I henhold til Guadalupe Hidalgo-traktaten fra 1848, måtte Mexico afstå fra Texas, Californien, Utah, Colorado, det meste af New Mexico, og Arizona, som herefter blev indlemmet i USA.

I 1861 fik Mexico en ny præsident, Benito Juarez, som lancerede en toårig plan om, at tilbagebetale al gæld til Storbritannien, Frankrig og Spanien. Den franske kejser Napoleon, blev sendt til tvangsinddrivelse og koloniserede derefter Mexico. De næste 30 år var domineret af borgerkrig mod europæiske regeringer. Juarez blev valgt til en tredje periode, og i 1876 gik magten til diktatoren, Porfirio Díaz, som havde en plan om, at genopbygge industrien i Mexico, og som i første omgang bragte krigen til en ende. Der herskede dog stor utilfredshed med hans styre og de mange restriktioner som han pålagde. I 1910, efter flere statskup, begyndte den mexicanske revolution. Revolutionen varede i 10 år og kostede mange menneskeliv, indtil Det Institutionelle Revolutionære Parti kom til magten i 1934. Partiet formåede at blive på magten indtil 1970’erne, hvor oppositionspartierne begyndte at opbygge støtte.

Med olieboomet i slutningen af 1970’erne, steg Mexicos olieindtægter og finansierede yderligere investeringer i industrien og landbruget. Lopez Portilla, som blev valgt til præsidentvalget i 1976, førte landet ud på randen af konkurs på grund af store lån betalt garanteret med fremtidige olieindtægter. Mexico gennemgik herefter en mørk periode med sammenbrud på oliemarkedet, samt et massivt jordskælv som i 1985 forårsagede massive ødelæggelser.

Præsident Carlos Salinas de Gortari blev valgt som præsident i 1988 og formåede at skabe en bemærkelsesværdig forandring i Mexico. Han genforhandlede den nationale gæld, bragte inflationen under kontrol og slog hårdt ned på den omfattende narkohandel. I marts 1994 blev Ernesto Zedillo valgt som præsident. En omfattende valutakrise i begyndelsen af hans periode, blev starten på en dyb økonomisk recession. Dette medførte en enorm stigning i kriminaliteten, og derfor også stigende utilfredshed med regeringen. Mange mennesker besluttede at emigrere til USA. Vicente Fox Quesada vandt valget i 2000 og sluttede Det Institutionelle Revolutionære Partis 71-årige monopol på den politiske scene. Fox fandt nye løsninger for Zapanista-konflikten og gennemførte en gennemgang af det politiske system.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Mexico

About the Author: