Information om Malaysia

/Information om Malaysia

Information om Malaysia

Information om Malaysia

Malaysia er et af de mest behagelige og problemfri lande i hele Sydøstasien. Tredive års uafbrudt økonomisk vækst og stabilitet har gjort Malaysia til et af de rigeste i hele regionen, og byder på et mangfoldigt samfund med en kultur, som består af en kompleks blanding af malay, kinesiske, indiske og europæiske kulturer og traditioner.

De fleste rejsende holder sig til den nordlige halvø, hvor man finder hovedstaden Kuala Lumpur samt Penang, den forfriskende modsætning i Cameron Highlands, og de tropiske strande og øer omkring Langkawi. Enkelte besøger også Sarawak eller Sabah, øen Borneo med sine fantastiske attraktioner, blandt andet de lange huse bygget på pæle, verdens største grotter, verdensklasse dykkerområder og Kinabalu-bjerget, som er det højeste bjerg i hele Sydøstasien.

Kuala Lumpur – Malaysias farverige hovedstad

Igennem 130 år er Kuala Lumpur vokset fra ingenting til en moderne travl storby med cirka 2 millioner mennesker. Beliggende mellem de to floder Kelang og Gombak, har Kuala Lumpur bevaret megen af sin tidligere karakter og farvestrålende atmosfære. I byens centrum finder man masser af velbevarede bygninger fra kolonitiden.

Skyskraberen Petronas Towers, er den højeste bygning i verden og dominerer bybilledet, mens der i nærheden af Merdeka Square findes en 95 meter høj flagstang. Sydøst for Merdeka Square finder man bank-distriktet i nærheden af det gamle China Town, mens man yderligere mod vest finder boligområder, Lake Gardens, Nationalmuseet og Parlamentet.

Vejret i Malaysia

Malaysia er varmt og fugtigt hele året rundt og fra november til januar er regntiden temmelig omfattende, og tidspunktet er derfor langt fra anbefalelsesværdigt.

Læs også om Malaysia på det malaysiske turistkontors hjemmeside.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Malaysia

About the Author: