Det er ikke overraskende, for London har både en lang og vigtig historie, der rækker over to tusind år tilbage, og London har – gennem handel og tidligere tiders kolonisering – skabt forbindelser til jordens nære og fjerne egne. Det afspejles i byens mangfoldighed af folk, gastronomi og kulturskatte.

Folk rejser til London på ferie, for at lære noget af byens historie og kultur eller for at gøre forretninger og shoppe. London har det hele. Den udgør også det største samlede byområde i den Europæiske Union og de fleste betragter også den som Europas finansielle centrum.

Utallige muligheder i London – året rundt

Udstyr dig selv med en tom kuffert til at bære den nyindkøbte bagage med hjem. Husk paraplyen og et godt humør og et par komfortable sko.

Et år i London er fyldt med utallige tilbud. Du kan se designede haver ved Chelsea blomstershow i maj måned, spise jordbær med fløde i Wimbledon i juni, deltage i gaderne i august måned ved Notting Hill karneval og nyde klassisk musik ved promenadekoncerterne i Royal Albert Hall fra juli til september. Når vinteren nærmer sig, er der skøjtebaner rundt omkring i byen. F.eks. i Hampstead Heath, Kew eller Somerset House.

Helligdage i London

Offentlige feriedage: Nytårsdag, Langfredag marts-april, påske mandag , Bank Holiday i maj, forårs Bank Holiday i maj, sommer Bank Holiday i august, og 1. juledag den 25. december, 2. juledag den 26. december.

November til februar er de mest regnfulde måneder, men temperaturen kommer sjældent under frysepunktet. April måned er kendt for sine byger, medens sommermånederne – maj til august – er varme med temperaturer mellem 16 – 25 grader. Med mindre London rammes af en hedebølge, er der ikke brug for air conditions på hotellerne.

Du kan også læse mere om London på Londons turistkontors hjemmeside.