Information om Lissabonkysten

/Information om Lissabonkysten

Information om Lissabonkysten

Information om Lissabonkysten

Der ligger flere seværdige byer idyllisk lang kysten vest for Lissabon f.eks. Estoril og Cascais.

Cascais – en hyggelig by med liv på Lissabonkysten

Cascais en en meget hyggelig by med butikker, masser af restauranter, barer osv. Det er en by, som også lever uden for turistsæsonen, selvom der naturligvis er meget liv i gaderne om sommeren – specialt på Largo Luis de Camões, som sammen med gågaden, der fører op til Hotel Albatroz må siges at være hovedaksen i byens egentlige centrum. Fra centrum af Cascais kan en god udflugt være en tur ad kystvejen forbi fæstningen (militærets), marinaen, Museu Condes Castro Guimarães, Parque Municipal da Gandarinha, den spanske konges barndomshjem, Boca do Inferno, den Italienske kongefamilies tidligere residens, rigmandskvartererne omkring Quinta da Marinha og endelig ved stranden Guincho 6 km fra Cascais. Casinoet i Estoril (Europas største) er naturligvis også et besøg værd. Gå eventuelt derhen ad kyst-stien helt ned til vandet, som strækker sig hele vejen fra Cascais til Estoril.

Sintra – Kongernes by

Rejser du til Lissabon er det stærkt at anbefale en udflugt til byen Sintra, som er utrolig flot. Den kaldes for kongernes by, og er fuld af slotte. Der er i særdeleshed to slotte, der bør besøges, og det er Palácio da Pena på toppen af bjerget (ligner et Walt Disney-slot) og Palácio da Vila, som historisk er mere vigtigt. Desuden er et besøg på “kork-klostret” et spændende besøg, selvom det ligger midt i skoven og er lidt svært tilgængeligt. På portugisisk hedder det Convento dos Capuchos. Man kan køre retur til Cascais ad kystvejen, hvor man bl.a. kan besøge Europas fastlands vestligste punkt, Cabo da Roca. Det var i øvrigt præcis på disse veje James Bonds hustru blev dræbt i én af tidlige Bond-film (I hendes Majestæts hemmelig tjeneste – den med George Lazenby). Filmen blev også optaget på bl.a. Hotel Estoril Palácio.

Læs mere om Lissabonkysten på Portugals turistkontors hjemmeside.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Lissabonkysten

About the Author: