Lavpriskrig på fly til det vestlige USA?

/Lavpriskrig på fly til det vestlige USA?

Lavpriskrig på fly til det vestlige USA?

Lavpriskrig på fly til det vestlige USA?

Islandske Wow air har netop åbnet nye ruter til USA’s vestkyst, som lokker med enkeltbilletter fra København fra kun 1.499 kroner. Er lavprisflyselskaberne ved at overtage de transatlantiske ruter?

Til USA via Island

Ønsker du at flyve billigt til USA med Wow air, skal du ligesom hos Icelandair skifte fly i Keflavik-lufthavnen på Island. Det islandske lavprisflyselskab følger dermed samme model som det hedengangne Iceland Express, som blev overtaget af netop Wow air i 2012.

Wow air har fået kritik for ikke at gøre nok opmærksom på, at deres nye ruter inkluderer et skifte på Island. Men der er dog også rejsende, som benytter denne mulighed for at opleve nogle af de mange seværdigheder på vulkanøen. Wow air har da også et produkt ‘WOW Stopover’, som netop er henvendt til rejsende, der for eksempel ønsker at opleve Reykjavik eller udforske gletsjere, bjerge, vandfald og vulkaner inden turen fortsætter mod USA eller Europa.

Masser af plads til flere lavprisfly til USA

Når WOW air fra juni begynder at flyve fra Keflavik til San Francisco og Los Angeles bliver det i konkurrence med blandt andet Norwegian.

Selvom Wow air således ikke er det første lavprisflyselskab til at tilbyde transatlantiske ruter, mener Skúli Mogensen, grundlægger og CEO for WOW air, dog, at der er masser af plads til flere lavprisselskaber i markedet.

“Hvis du ser på Europa, har lavprisselskaberne nu en markedsandel omkring 30% til 40%,” siger Mogensen til USA TODAY. “I øjeblikket har lavprismodellen måske en 2% markedsandel af de transatlantiske flyrejser. Skal det være 30% til 40%? Jeg ved ikke. Men det skal helt sikkert være 10% til 20%. Jeg tror, at lavprisselskaberne vil tage en betydelig andel i de næste fem til 10 år.”

Billigst til USA?

Introduktionen af nye lavprisflyruter over Atlanten kan stadig trække overskrifter, særligt når prisen får et nyk nedad i forhold til tidligere.

Er du på udkig efter en af de helt billige rejser til USA, skal du være opmærksom på, at prisen på 1.499 kroner for en enkeltbillet fra København til San Francisco hos Wow air er en introduktionspris, som kun gælder udvalgte afgange.

Der er desuden kun håndbagage (5 kg) inkluderet i WOW air billetpriserne. Vil du have ekstra for bagage med koster det 888 kroner, ligesom du blandt andet også skal betale for at få et bestemt sæde og måltider.

Brug eventuelt søgemaskinen her på TravelForum til at finde det bedste tilbud på din flybillet til USA.

By | januar 13th, 2016|Kommentarer lukket til Lavpriskrig på fly til det vestlige USA?

About the Author: