Information om Kina

/Information om Kina

Information om Kina

Information om Kina

Kina strækker sig fra Himalayabjergene i syd til Mongoliet i nord, og fra det Østkinesiske Hav til Tibet i vest. I alt 9.596.961 kvadratkilometer og dermed verdens tredjestørste land. Samtidigt er det med over 1,3 milliarder mennesker verdens folkerigeste nation.

Kina – store modsætninger

Variationerne er store i Kina hvad angår kultur, sprog, rigdom og skikke. Byer som Shanghai, Beijing og Guangzhou er moderne og forholdsvis velhavende. Men selv om kun ca. 10% af Kina udgøres af dyrket land, bor omkring 50% af befolkningen i landområderne og dyrker stadig jorden ved håndkraft og med trækdyr.

Kinas befolkning

I kraft af sin imponerende størrelse er Kina også kulturelt meget varieret. Således har Kina 56 officielt anerkendte etniske befolkningsgrupper, hvoraf langt den største er Han-folket som udgør 90% af befolkningen.

At rejse i Kina

Den kollektive trafik er veludbygget og billig i Kina, og der er forbindelser til selv Kinas fjerneste afkroge. Men det kan dog kræve en del tålmodighed og udholdenhed at rejse med offentlig transport i et land med 1,3 milliarder mennesker. Derfor er det ofte værd at evt. rejse rundt med et privat tour-selskab, eller at købe de lidt dyrere togbilletter.

En del af oplevelsen ved at rejse i Kina er også de mange fremmede skikke og traditioner, og selvom man nok kan føles sig på udebane er kineserne generelt imødekommende og venlige.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Kina

About the Author: