Information om Kairo

/Information om Kairo

Information om Kairo

Information om Kairo

Kairo i Egypten har altid tiltrukket rejsende, helt tilbage til mamlukkernes tid for tusinde år siden. Kairo er én af verdens største bymæssige områder og har mange seværdigheder som f.eks. pyramiderne.

Denne smukke, hektiske, stuvende fyldte, overraskende, fortryllende by Kairo er stadig i egypternes øjne Den sejrrige By, kendt officielt som al-Qahirah eller blot ”Masr”, navnet på Egypten som et hele. Kairo er den administrative hovedstad i Egypten, og næsten alle egyptiske pyramider, f.eks. kæmpepyramiden i Giza (Keopspyramiden) ligger lige på kanten af byen. Der er også forhistoriske templer, grave, prægtige kristne kirker, storslåede muslimske monumenter, og selvfølgelig Det egyptiske Museum, som alle ligger indenfor eller tæt på byen.

Så længe man er villig til at slappe af, nyde og miste sit hjerte til denne majestætiske by, så vil man opdage Kairos sødme; hyggen ved de små cafeer og glæden ved at slentre i de snævre gader. Det ville være umuligt i en beskrivelse at yde Kairo retfærdighed; byen er noget ganske særligt.
Kairo, Egypten, er en forunderlig by fuld af liv og bevægelse, og sådan er det næsten 24 timer i døgnet, med den larmende dytten af horn, børn der leger i gaderne og handlende, der sælger deres varer og serviceydelser.

Kulturoplevelser i Kairo

Byen byder på storslået kultur; med kunstgallerier og musikhaller, så som Kairo Operahus, Sawy Culture Wheel, Ahmed Shawky Museum, akkurat som byen bør, fordi den er én af de største i verden. Den byder også på indkvarteringer, der passer til ethvert budget, fra de største hoteller i verden, som f.eks. Four Seasons og Kairo Marriott Hotel til budgethoteller og vandrerhjem.

Shopping i Kairo

Når man er færdig med at gå på sightseeing og formiddagens anstrengelser, så kan man lade sig indhylle i Kairos utrolige udvalg af indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og natteliv. Muligheder for indkøb er lige fra den berømte Khan el-Khalili basar, stort set uforandret siden det 14. århundrede, til moderne air-conditionerede centre med de nyeste modevarer. Al Østens overflod findes her. Specielt gode køb er krydderier, parfumer, guld, sølv, tæpper, messing- og kobbertøj, lædervarer, glas, keramik og træskærerarbejder. Prøv nogle af de berømte gademarkeder, som Wekalat al-Balaq; for stoffer, herunder egyptisk bomuld, prøv Tentmakers Bazaar; for applikeringsarbejder, Mohammed Ali Street; for musikinstrumenter, og selv om man sandsynligvis ikke vil købe, så udgør kamelmarkedet en fascinerende tur. Byen er, og har været det i over tusind år, i sandhed indkøbernes paradis.

Slap af i Kairo

Prøv vandpibe på én af de gamle cafeer på gaden, man kan prøve seje smagsvarianter som æble, kokos eller Red Bull. Få et dejligt måltid mad, f.eks. koshari, for kun godt 30 kr., og spis som en ægte egypter. Tag en dejlig sejltur med en såkaldt Faluka ned af Nilen, og nyd den kølige brise, mens der kigges på de forskellige Faluka udsmykninger.

I en levende by som Kairo, med en sådan mangfoldighed, kultur og godhjertede mennesker, der altid er villige til at hjælpe, der løber man aldrig tør for ting at foretage sig.

Du kan finde flere artikler om Egypten her på TravelForum, eller du kan besøge Egyptens turistbureau for flere oplysninger.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Kairo

About the Author: