Information om Andalusien

/Information om Andalusien

Information om Andalusien

Information om Andalusien

Spaniens sydligste region indeholder meget andet end berømte turistområder langs kysten. I Andalusien finder du interessante byer som Malága, Sevilla, Granada, Ronda, Marbella med et væld af historiske og kulturelle seværdigheder, og naturligvis rig mulighed for at betragte bylivet fra en af de mange tapasbarer og caféer.

Andalusien dækker næsten hele det sydlige Spanien og støder mod vest op til Portugal. Mod syd grænser regionen op til den engelske kronkoloni Gibraltar, som er en populær turistattraktion.

Andalusien har igennem adskillige år været blandt danskernes absolutte favoritrejsemål, men selvom visse områder i Andalusien, som for eksempel Costa del Sol er stærkt domineret af turistindustrien, er Andalusien også stadig et fantastisk rejsemål for dig, som søger ægte spansk kultur, flotte naturscenerier og ikke mindst mulighed for at slappe af i solen.

Rundt om i Andalusien finder man masser af seværdigheder, som afspejler regionens rige historie. I Andalusien kan du for eksempel opleve mange flotte eksempler på maurisk arkitektur fra den 800 årige periode, hvor maurerne havde herredømmet i Andalusien. Det mest berømte bygningsværk fra maurertiden er Alhambra sydøst for Granada, som er optaget på UNESCOs verdensarvliste og er en af Spaniens største turistattraktioner.

Ønsker du at rejse til Andalusien fra Danmark, er der adskillige rute- og charterflyafgange fra hele landet. De klassiske charterrejser med All Inclusive er fortsat en favorit og et oplagt valg for amnge, men vil du hellere rejse på egen hånd til Andalusien, er der også gode muligheder for at finde billige flybilletter til for eksempel Málaga.

Læs mere om rejser til Andalusien på turistkontorets hjemmeside her, eller søg efter rejser til Andalusien i søgemaskinen her på TravelForum, som sammenligner priser på rejser til Andalusien fra alle rejsebureauer i databasen.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Andalusien

About the Author: