Her er årets mest sete rejsevideoer på Youtube

/Her er årets mest sete rejsevideoer på Youtube

Her er årets mest sete rejsevideoer på Youtube

Her er årets mest sete rejsevideoer på Youtube

Google har netop offentliggjort listen over de 10 meste sete videoer på Youtube fra rejsebranchen. Hotel- og flybranchen dominerer listen med de 10 videoer, som tilsammen er blevet set næsten 170 millioner gange i 2015.

Viral markedsføring guld værd

I disse år er det ultimative mål for mange marketingfolk at skabe en succesfuld “viral” marketingskampagne, som takket være de sociale medier når et langt større publikum, end det er muligt via de traditionelle medier.

Youtube har ifølge egne oplysninger over en milliard brugere svarende til næsten en tredjedel af alle internetbrugere. Lykkes det at skabe en populær på Google’s videotjeneste, er der derfor et enormt potentiale for at nå nye kunder.

I 2015 lykkedes det for flere flyselskaber og hoteller at få deres videoer vist millioner af gange på Youtube, ligesom en rundtur i Legoland (Florida) og Nepal ligeledes er med på listen over de mest sete rejsevideoer på Youtube i år.

Frankrig til tops

Air France’s reklamevideo “France in the Air” kom ind på en suveræn førsteplads. Det franske flyselskab brugte i løbet af året videoen i en aggressiv kampagne, der skulle rebrande selskabet i blandt andet Frankrig, USA, Brasilien, Japan, Kina og Italien. I videoen er der hentydninger til meget af det man forbinder med fransk kultur såsom gastronomi, Tour de France, ballet og ikke mindst romantik. Den 45 sekunder lange video har fået næsten 88 millioner visninger.

Det er dog ikke kun korte reklamer, som kan trække seere på Youtube. På top 10-listens ottendeplads finder man således en reklame for Marriott Hotels, der varer over 24 minutter.

1. Air France, “France is in the air,” 87,9 millioner visninger

2. FUNel Vision, “Legoland Hotel Grand Opening in Florida + Dragon Scare Cam!,” 16,7 millioner visninger

3. Boeing, “Boeing Prepares the 787-9 Dreamliner for the 2015 Paris Air Show,” 12,7 millioner visninger

4. Delta, “The Internetest safety video on the Internet,” 9,3 millioner visninger

5. Turkish Airlines, “Turkish Airlines Fly Africa!,” 8,9 millioner visninger

6. Marriott Hotels, “The Power of Travel is in Your Hands With Marriott’s Mobile App,” 7,8 millioner visninger

7. Airbnb, “Never a Stranger,” 6,9 millioner visninger

8. Marriott Hotels, “French Kiss Official Film,” 6,1 millioner visninger

9. Google Maps, “Trek the mountains of Khumbu, Nepal in Google Maps,” 5,2 millioner visninger

10. Disney Parks, “Disney Parks Blog Readers Enjoy ‘Inside Out’ Meet-Up,” 5,3 millioner visninger

Dansk bidrag ikke med på listen

Selvom der er et dansk islæt over Lego-videoen, kan det undre at Spies’ “Do It For Denmark 2” video ikke inkluderet på Google’s liste. Videoen der opfordrer til at tage på aktiv ferie for at forbedre det danske fødselstal, er ellers i skrivende stund set næsten 7,2 millioner gange. Måske kampagnen er en tand for utraditionel for Youtube’s definition på rejsevideoer.

By | december 9th, 2015|Kommentarer lukket til Her er årets mest sete rejsevideoer på Youtube

About the Author: