Information om Grønland

/Information om Grønland

Information om Grønland

Information om Grønland

En rejse til Grønland er en rejse ind i hjertet af den arktiske verden. Her er storslåede naturscenerier, et unik dyreliv og kultur.

Verdens største ø

Grønland er verdens største ø, hvoraf størstedelen er dækket af is. Kap Morris Jesup på den nordligste spids af Grønland er det nordligst beliggende landområde i verden kun ca 730 km fra nordpolen. Kap Farvel 2670 km syd for er Grønlands sydligste punkt.

Indlandsisen, som dækker størstedelen af Grønland, er op til 3 km tyk. Grønlands befolkning på knap 57.000 mennesker lever derfor langs de isfrie kyststrækninger, og først og fremmest i Vestgrønland.

Store naturoplevelser i Grønland

Naturen i Grønland er barsk, men også utrolig smuk. De rigelige snemængder skaber perfekte betingelser for f.eks. hundeslædeture og krydstogter ind og ud af Grønlands mange fjorde med småøer og isbjerge. Der er også gode muligheder for at opleve indlandsisen tæt på, et imponerende naturfænomen uden sidestykke. Dyrelivet skuffer heller ikke på Grønland, og du kan således opleve hvaler, sæler og fugle.

Der er kun få veje på Grønland, og transport er derfor dyr. Men en bådtur langs kysten eller en tur med helikopter er for de fleste alle pengene værd, når de storslåede bjerglandskaber og gletsjere kommer til syne.

Sommer og vinter i Grønland

Der er ikke nogen dårlig årstid at rejse til Grønland, men man vil opleve at landet ændrer karakter i løbet af året. Den største forskel er selvfølgelig den lave temperatur og sneen om vinteren. Der er dog hele året masser af aktiviteter og oplevelser på Grønland. Om sommeren er der gode muligheder for at tage på vandretur i fjeldet og opleve hvordan den arktiske natur kommer til live med blomstrende urter, og smeltevandsbække der slukker ens tørst med dejligt køligt vand. Det er bl.a. også i sommersæsonen, at der er gode muligheder for at tage på fisketure og hvalsafarier.

Vinteren i Grønland byder også på helt unikke oplevelser. Tag f.eks. på tur med hundeslæde på kortere eller længere ture op til flere dage med overnatning i telt. Om vinteren er der også gode chancer for at opleve nordlys i Grønland.

Du kan også læse om Grønland hos Grønlands turistbureau

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Grønland

About the Author: