Information om Grækenland

/Information om Grækenland

Information om Grækenland

Information om Grækenland

For mere end 2000 år siden var Grækenland civilisationens vugge, og landet er i dag en særdeles populær rejsedestination.

Grækenlands hovedstad Athen

De fleste besøgende i Grækenland ankommer til Athen, og bruger derefter et par dage på at udforske det spektakulære Akropolis med Parthenon, Erechtheion, Dionysios-teateret og Propylaia-porten, samt den fantastiske udsigt ud over byen. Andre attraktioner tæller det enorme Zeus-tempel, Panatheniac Stadium, Det Nationalarkæologiske Museum, det gamle Agora-marked, samt det livlige Plaka distrikt.

Omkring Athen

Tæt på Athen finder man øerne i den Saroniske Golf; Salamis, Aegina, Hydra, Spetses og Poros, som alle er meget besøgte. Længere mod nord finder man Sporaderne; en øgruppe bestående af Skiathos, Skopelos, Alonnisos og Skyros, som også er nogle af Grækenlands populære og let tilgængelige øer.

Kykladerne – indbegrebet af græske øer

En fem-timers sejltur væk finder man de karakteristiske øer, Kykladerne, som nærmest er blevet kendetegnet for de græske øers atmosfære og image. Santorini er en spektakulær vulkan-ø, Paros er central og familie-orienteret, Mykonos er livlig, Los er for det yngre festglade publikum, mens Andros, Kea, Serifos, Sikinos, Anafi og Naxos er blandt de mindst besøgte.

Kreta – Grækenlands chartermål

Kreta nyder en noget mere afsides beliggenhed og er populær blandt Grækenlands charterturister, som ankommer med fly direkte til øen. Tæt langs kysten af det vestlige Tyrkiet finder man Dodekaneserne, som er en øgruppe rig på historie og kultur, og som tæller øerne Rhodos, Kos, Symi og Patmos. Der findes syv større øer i den nordøstlige øgruppe, som består af Samos, Chios, Ikaria, Lesbos, Limnos, Samothraki og Thassos. Øerne her er lidt isolerede og eksklusive med det frodige og fugtige landskab blandet med bjerge og skovklædte bakker.

Grækenlands historie

Grækenland var fødestedet for den europæiske civilisation. I perioden fra 700 f.Kr. rejste de store bystater Athen, Korinth og Sparta sig, og indledte sig ofte i lange kampe om herredømme, og forenede sig kun, når de skulle stå sammen imod en fælles trussel om invasion af det persiske imperium.

Den klassiske tid

I den klassiske tid, også kendt som den gyldne tid, skete der store fremskridt inden for områderne kultur, filosofi og definitionen af demokrati. Arkitekturen blomstrede, Parthenon blev grundlagt, store tragedier blev skrevet og fuldført, og civilisationen var flere århundreder forud for det romerske imperium. Arven efter denne æra, er en samling spektakulære ruiner over hele Grækenland, hvor de bedst bevarede er at finde på Akropolis i Athen.

Den Peleponnesiske Krig

Den Peloponnesiske Krig (431-404 f.Kr.) satte en stopper for stabiliteten og de militante spartanere overtog kontrol i regionen. Det varede ikke længe før makedonerne udvidede og erobrede mod syd, ledet af den ambitiøse Alexander den Store, som var på vej til at udfordre en anden stor civilisation; egypterne. Hele den græske identitet stammer fra denne tid.

Omkring år 146 f.Kr. var Grækenland og Makedonien blevet romerske provinser, men ved 395 e.Kr. blev riget splittet og Grækenland blev en del af det hæderkronede byzantinske rige. I det 12. århundrede var korstogene på flugt og den byzantinske magt var kraftigt reduceret pga. invasioner af venetianere, katalanere, genovesere, frankere og normannere.

Uafhængighedskrigen

I 1453 erobrede tyrkerne den byzantinske hovedstad Konstantinopel, og omkring år 1500 var næsten hele Grækenland under tyrkisk kontrol. I 1821 startede grækerne deres uafhængighedskrig mod tyrkerne. Uafhængighedsbevægelsen manglede dog styrke, og i 1827 besluttede Rusland, Frankrig og Storbritannien at gribe ind og hjælpe grækerne i deres kamp. Efter uafhængigheden blev vundet i 1832, gjorde de europæiske magter Grækenland til et monarki med den ikke-græske hersker; Otto af Bayern, som blev gjort til konge i 1833. Dette monarki holdt et godt stykke ind i det 20. århundrede. Men i 1864 dannede George I en ny forfatning, som genindførte demokratiet og placerede kongen med en udelukkende ceremoniel funktion.

Grækerne kæmpede sammen med de allierede og efter krigen sendte premierminister Venizelos tropper til at ’befri’det tyrkiske område Smyrna (det nuværende Izmir) som var befolket af et stort antal grækere. Hæren blev slået tilbage af Atatürks tropper og mange græske indbyggere blev dræbt. Dette førte til et brutalt sammenstød mellem de to lande i 1923, som resulterede i en yderligere afmatning af Grækenlands allerede svage økonomi, forårsaget af den høje stigning i befolkningstallet pga. 1.300.000 kristne flygtninge.

I 1936 havde det kommunistiske parti opnået bred folkelig opbakning. Og General Metaxa blev udnævnt som premierminister af kongen og fik hurtigt etableret et fascistisk diktatur.

Grækenland under anden verdenskrig

På trods af hjælp fra de allierede, faldt Grækenland til Tyskland i 1941, hvilket førte til både blodbad og hungersnød. Modstandsbevægelser sprang hastigt op og førte til en blodig borgerkrig, som varede indtil 1949, hvor royalisterne hævdede at have vundet. Under borgerkrigen gav USA store summer af penge til den anti-kommunistiske regering og gennemførte det såkaldte ’pålideligheds-certifikat’, som var gyldigt indtil 1962. Dette dokument erklærede, at bæreren af dokumentet ikke havde venstreorienterede sympatier, og uden dette dokument havde man ikke stemmeret ligesom man stort set ikke havde mulighed for at finde arbejde.

I 1974 forsøgte oberster at myrde Cyperns leder, ærkebiskop Makarios, hvilket førte til Tyrkiets invasion og besættelse af det nordlige Cypern. Dette er den dag idag stadig et problem for grækerne, og der er stadig spændinger i luften mellem grækerne og de tyrkiske naboer.

I 1981 blev Grækenland meldt ind i Det Europæiske Fællesskab, nu EU, og Andreas Papandreous socialistiske parti, PASOK, vandt valget. Den sidste del af hans regeringsperiode blev dog afløst af en usandsynlig koalition af konservative og kommunister i 1989. Ved valget i 1990 kom de konservative til magten med et flertal på kun to sæder i parlamentet. I 1993 kom den aldrende og skrantende Papandreou dog tilbage på magten i spidsen for PASOK.

I begyndelsen af 1996 blev Kostas Simitis udnævnt til premierminister, og det blev klart, at Papandreous tid nærmede sig sin afslutning. Han fik siden hen et friskt mandat, hvor han lovede at skabe bedre relationer med Tyrkiet og gennemføre en økonomisk reform, som ville sikre Grækenlands plads i Den Europæiske Monetære Union.

Grækenlands geografi og dyreliv

Grækenland ligger på Balkan-halvøens sydspids i det sydøstlige Europa. Mod nord finder man grænserne til Albanien og Bulgarien og mod øst grænser landet op til Tyrkiet. Der findes over 1400 græske øer, hvoraf mindst 169 af disse er beboede. Der er 6 større øgrupper: Kykladerne, De Ioniske Øer, Dodekaneserne, De nord-østlige Ægæiske Øer, Sporaderne og øerne i Den Saroniske Golf. Desuden findes der to store øer; Kreta og Evia, som ikke hører til nogle af disse øgrupper.

Der findes store højdeforskelle i Grækenland, men det meste af landet befinder sig mindst 1500 m over havets overflade. Dette er typisk set på fastlandet.

Med sit typiske middelhavsklima, så har de fleste øer et tørt klima med landskaber der er domineret af olivenlunde. Det nordlige Grækenland byder på frodige skovområder, men i resten af landet er skovene nærmest udryddet pga. fældning, landbrug og skovbrande. Grækenland er rig på flora med over 6000 arter, hvoraf der findes 100 forskellige orkide-sorter. Landet har også en overflod af vilde urter.

Mange dyrearter har været truet pga. mændenes behov for at gå på jagt og fiskeri, samt pga. menneskers beboelse i bjergområder. Øerne byder stadig på et rigt maritimt liv; især havene omkring Zakynthos og Kefalonia, som er hjemsted for den sidste store koloni af havskildpadder i Europa. Grækenland er også hjemsted for Middelhavets munkesæl; et af de seks mest truede pattedyr i verden.

Du kan læse mere om Grækenland på det græske turistkontors hjemmeside.

Se stort kort over alle destinationer i Grækenland her

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Grækenland

About the Author: