“Google-briller” med på ferien

/“Google-briller” med på ferien

“Google-briller” med på ferien

“Google-briller” med på ferien

Vores rejseoplevelser bliver i stadig højere grad understøttet af internettet og bærbar teknologi. Men smartphones og tablets bliver måske snart overhalet af Smart Glasses, der giver håndfrie oplysninger om alt fra flyforsinkelser til den seværdighed, du står og ser på.

Forestil dig, at du står og ser på en pyramide i Egypten. I dit synsfelt har du et HUD-display, der giver dig oplysninger om, hvornår pyramiden blev bygget og af hvem. Nu vender du dig om mod Sfinksen, og du får automatisk nye oplysninger via dine smart glasses.

Det er ikke nødvendigvis science fiction. Teknologien eksisterer allerede og Google er i gang med et teste Google GLASS. Der er også andre producenter på markedet, og om bare fem-ti år vil det ikke være et særsyn at folk går rundt med disse “smartbriller”. Lad os se nærmere på mulighederne i forhold til ferier og rejser:

Augmented reality på rejsen

Augmented reality – løst oversat “udvidet virkelighed” – er den oplevelse, teknologi kan give os, når den understøtter vores sanser. Kigger vi på en bestemt bygning, kan teknologien give os en masse oplysninger om denne bygning. Det vil sige, at teknologien kan være med til at understøtte vores rejseoplevelser og supplere dem.

Den slags teknologi kender vi allerede fra guidede ture og museer, hvor man de fleste steder kan få udleveret et apparat, der fortæller om det kunstværk, man står og ser på. Nu skal man måske taste et nummer ind, for at få en forklaring fra apparatet, men fremover, vil smart glasses selv kunne følge med i, hvad vi ser på.

Håndfrie oplevelser

Ideen er altså at gøre det hele så nemt som muligt. I stedet for at stå og rode med en guidebog eller en smartphone, sidder smart glasses som et par solbriller, der kan følge med i, hvad vi laver. Brillerne kan også modtage stemmekommandoer, så du kan trække oplysninger frem om andre ting, end dem du lige står og ser på.

For eksempel står du og beundrer kirken La Sagrada Familia i Barcelona og vil gerne finde et godt sted at spise nogle tapas. Så siger du bare til brillerne, “Briller, vis vej til tapasbar”. Hvorefter pile og distanceangivelser viser sig på HUD’en i dit fynsfelt.

Google har kæmpe forspring

Google har allerede en lang række rejserelaterede services, som de kan integrere deres nye smartbriller med. Google Flights giver updates på flyafgange, rejsemål og eventuelle forsinkelser. Dertil har Google både Google Earth og Google Maps, der kan hjælpe med navigation gennem smart glasses.

Smart glasses har også et lille kamera indbygget, så du kan tage billeder af det, du oplever på ferien, og dele det på Google Plus eller et af de andre sociale netværk. Med de nye smartbriller kan du være til stede i nuet på rejsen, samtidig med at du holder kontakten til dine venner online.

By | september 13th, 2013|Kommentarer lukket til “Google-briller” med på ferien

About the Author: