Gode rejsemål i efteråret

/Gode rejsemål i efteråret

Gode rejsemål i efteråret

Gode rejsemål i efteråret

Sommeren er forbi og forude venter vintermørket. Men fortvivl ikke hvis du ikke nåede at komme ud at rejse. Der er gode muligheder for at finde destinationer i efteråret, hvor solen fortsat skinner og vandet stadig er lunt.

Sol og varme i Europa

Ønsker du at forlænge sommeren med en rejse i oktober, behøver du ikke rejse om på den anden side af Jorden. Efteråret på mange af de populære destinationer i og omkring Middelhavet byder stadig på masser af sol og lune temperaturer.

Desuden har du i efteråret som regel bedre plads, da sommerens turisttrængsel har lagt sig. Det er en mulighed for at nye slentreture langs rolige strande, hvor vandet mange steder stadig indbyder til badning. Velegnede rejsemål hvis du ønsker at forlænge sommeren er blandt andet Nice i Sydfrankrig, Algarve i Portugal, Malta, Cypern og Kreta.

Perfekt årstid til storbyferier

Midt på sommeren kan det blive så hedt i de sydeuropæiske storbyer, at man næsten ikke orker at bevæge sig rundt til seværdighederne. I efteråret er temperaturen derimod blevet mere behagelig og indbyder i højere grad til udforskning af de mange kulturperler til fods. Benyt for eksempel chancen for at opleve nogle af verdens bedste museer uden sommerens horder af turister.

I byer som Barcelona, Sevilla, Rom og Lissabon kan dagstemperaturen også stadig snige sig et godt stykke op i 20’erne. Du kan altså godt lade vinterfrakken blive hjemme, og i stedet glæde dig til at sidde i solen på hyggelige fortovscaféer, når du trænger til et lille hvil.

Har du mulighed for at rejse på nogle lidt skæve tidspunkter, er der som regel rigtig gode muligheder for at komme billigt afsted på en spændende storbyferie og samtidig få et sidste skud efterårssol.

Sommer på fjerne rejsemål

Er det destinationer med rigtig sommervarme, du søger må du i efteråret lidt længere væk. På de Kanariske Øer ligger temperaturen for eksempel stadig midt i 20’erne og vandtemperaturen er også stadig tillokkende.

Endnu længere væk byder blandt andet Thailand, Bali og Seychellerne på “rigtig” sommervarme med temperaturer op imod 30 grader. Det kræver naturligvis en noget længere flyrejse end til de sydeuropæiske destinationer, men til gengæld kan du glæde dig til at dase på stranden i palmernes skygge.

Få mere inspiration til rejser i efteråret her på TravelForum og hold øje med vores sektion med rejsetilbud.

By | september 29th, 2015|Kommentarer lukket til Gode rejsemål i efteråret

About the Author: