Information om Frankrig

/Information om Frankrig

Information om Frankrig

Information om Frankrig

Frankrig er det mest besøgte land i verden, og med god grund: Frankrig har i Paris en af de mest charmerende og kosmopolitiske storbyer i verden, et væld af seværdige monumenter, byer, og landskaber, kunst i verdensklasse, en historie, der har sat dybe spor i den europæiske bevidsthed og en fantastisk natur, med fremragende strande og vidunderlige bjerge.

Frankrig i vest, øst og nord

I den vestlige del af Frankrig møder landet det Atlantiske Ocean, hvis bølger bryder mod fantastiske kyststrækninger, der alene er en ferie værd. I den nordlige del af Frankrig, i Normandiet og Britannien, støder man på lange sandstrande, og et landskab, der er domineret af bakker og små, fredelige fiskerbyer, der har bevaret deres egenart. Normandiet og Britannien byder desuden på mange neolitiske fund, og disse regioner bærer stadig præg af den keltiske oprindelse, som mange af dets indbyggere har.

I den østlige del af Frankrig kan man besøge de smukke regioner Alsace, Lorraine, Franche-Comté og Bourgogne, som særligt er blevet berømte for deres fremragende vine og landskaber.

Det centrale og sydlige Frankrig

I den centrale del af Frankrig finder man Loire-dalen, med de mange smukke slotte, fæstninger og gamle byer og i den sydlige del af Frankrig støder man på romanske ruiner, den vidunderlige franske riviera, der tiltrækker tusinder af gæster hvert år, og byer, som Marseille, Toulon, Montpellier, Toulouse og Orange, som man bør se, hvis man kommer på de kanter. På grænsen mod Spanien mod syd knejser de vældige bjerge, pyrenæerne, som er et af de smukkeste naturområder i Europa, med frodige dale, sneklædte bjergtoppe, og et varieret og sjældent dyreliv, som man ikke ser mange andre steder på kontinentet.

Fransk gastronomi

I Frankrig kan man nyde mad og vin, der har vundet ry i hele verden for dets raffinement og udsøgte kvalitet. Der er kort sagt masser af gode grunde til at tage på en rejse til Frankrig!

Du kan også læse mere om Frankrig på Frankrigs officielle turistbureaus hjemmeside.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Frankrig

About the Author: