Fire grunde til at Frankrig stadig er nummer et

/Fire grunde til at Frankrig stadig er nummer et

Fire grunde til at Frankrig stadig er nummer et

Fire grunde til at Frankrig stadig er nummer et

Frankrig er igen det mest besøgte land i verden og det eneste land med over 80 millioner feriegæster. Det viser de nyeste tal fra UNWTO, der er turismeorganisationen under de Forenede Nationer (FN). Vi ser nærmere på, hvorfor Frankrig forbliver populær år efter år.

Knap 85 millioner feriegæster besøgte Frankrig i 2013 ifølge statistikkerne fra UNWTO, som er en af de mest respekterede målestokke på området. Men hvordan formår Frankrig at fastholde så mange feriegæster? Fornyer landet sig – eller har det bare fundet en eviggyldig opskrift på den perfekte ferie?

Vi giver fire bud på, hvad Frankrig giver feriegæsterne i en kvalitet, som er svær at finde andre steder.

1. Byernes By – Paris

Et land som har Byernes By som hovedstad er allerede langt foran de andre lande. Paris er noget helt særligt og alene denne franske kæmpeby tiltrækker mere ned 30 millioner feriegæster hvert år. Det er mere end nogen anden by i hele verden. Folk kommer både på en forlænget weekend og på længere ferier. Paris er den perfekte vært for storbyferien.

Byen har masser af seværdigheder i den absolutte verdensklasse: Eiffeltårnet, Louvre-museet – hvor verdens mest berømte maleri, Mona Lisa af Leonardo da Vinci, er at finde- masser af romantisk stemning på byens cafeer og langs floden. Lidt uden for byen ligger Disneyland, som børnene elsker.

2. Livet på landet

I skærende kontrast til det hurtige storbyliv i Paris står den fred og ro, man finder på landet i Frankrig. Et land så stort som Frankrig kan naturligvis byde på en rig variation i landskabstyper, og du finder masser af kystlinje med gode strande. I Sydfrankrig er klimaet fantastisk med masser af sol og varme.

En stor del af Frakrigs natur er ret vild og oprindelig. Her er kløfter dannet under istiden. Her er mægtige og frodige skove. Her er Europas højeste bjerge med helt åndeløst imponerende udsigter. Naturen kan byde på lidt af hvert i Frankrig, og det er et perfekt land til aktiv ferie med cykling og vandring i smukke omgivelser.

3. Mad og vin

Det er også det landlige Frankrig, vi kan takke for den gode mad og drikke, lander byder på. Naturligvis kender du flere af landets berømte vindistrikter af navn. Tænk bare på Champagne. I det hele taget er der bred enighed om, at Frankrig er den bedste vinproducent i verden.

Frankrig er også berømt for sin kogekunst. Den franske gastronomi er respekteret over hele verden og noget mange af de bedste kokke stræber efter at mestre. Her findes den meget kultiverede mad, hvor der virkelig er finesse i hver eneste kulinariske detalje. På den anden side er den simple franske bondekost også en stor fornøjelse – noget der smager godt og mætter!

4. Kultur og historie

Men Frankrigs kultur er meget mere end madkultur. Landet har en kulturel stolthed uden lige. Og man kan selv bevidne landets ofte stormombruste historie mange steder i landet. For nylig var der 70 år siden, at de allierede tropper gik i land ved Frankrigs kyster i Normandiet. Her kan man se mindesmærker fra denne ufatteligt vigtige begivenhed i verdenshistorien.

Også den franske revolution har spillet en hovedrolle i Europas og dermed i verdens udvikling og historie. Frankrig har gennem tiderne spillet en stor rolle i Europa og resten af verden, og udtrykket “lingua franca” henviser til, at fransk engang var hovedsproget for de lærde, når der skulle kommunikeres tværs over landegrænser, inden det senere blev engelsk.

Frankrig har kort sagt det hele. Og i høj kvalitet. Mon ikke det er derfor, landet igen og igen er verdens mest populære ferieland?

By | august 14th, 2014|Kommentarer lukket til Fire grunde til at Frankrig stadig er nummer et

About the Author: