Information om Fiji

/Information om Fiji

Information om Fiji

Information om Fiji

Fiji er en perle i Stillehavet, og er et populært paradis for turister på trods af den afsides beliggenhed og de hyppige statskup. Med det dejlige tropiske klima, en afslappet atmosfære, fremragende muligheder for dykning og fantastiske strande, så er Fiji en populær mellemstation for rejser mellem Nordamerika og Australien eller New Zealand.

Fiji – en mangfoldig kultur

Det moderne Fiji rummer en mangfoldig kultur med melanesiske, polynesiske, mikronesiske, indiske, kinesiske og europæiske indflydelser, og den originale fijianske kultur har alligevel formået at overleve på mange unikke måder.

Suva – eneste by på Fiji

Suva er den eneste rigtige by på Fiji med mange nyttige faciliteter, men er ellers forholdsvis uinteressant for turister. Byen har dog alligevel en vis karakter med et veludviklet havneområde, gode markeder og et fascinerende museum.

Nadi – typisk hinduisme på Fiji

Det mest besøgte turistområde er Nadi på vestkysten. Området er typisk hinduistisk og man kan blandt andet besøge det farverige tempel, Sri Siva Subramaniya Swami. På trods af de smukke bjerge i baggrunden, så kan Nadi dog ikke konkurrere med de omkringliggende øer med deres ro og skønhed. Nadi tjener dog som et godt udgangspunkt for rejser til øerne, og man kan finde flere gode hoteller og dejlige badestrande. Bevæger man sig lidt længere ind i landet, vil man opdage mange fjerntliggende landsbyer og et utroligt landskab kaldet Naursori, især omkring Navala og Bukuya.

Et pusterum fra turismen på Fiji

Sigatoka på den sydlige kyst, er præget af landbrug, og her finder man også den dejlige Sigatoka Valley, som indeholder mere end 200 spændende arkæologiske udgravninger. Området er smukt og giver et pusterum væk fra turismen.

Du kan også læse om Fiji hos Fiji’s officielle turistbureau.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Fiji

About the Author: