Facebook har ændret den måde vi holder ferie på

/Facebook har ændret den måde vi holder ferie på

Facebook har ændret den måde vi holder ferie på

Facebook har ændret den måde vi holder ferie på

Facebook fejrer ti års jubilæum. På kort tid er internetsamfundet blevet en fast bestanddel i de fleste danskeres hverdag, og gigant-sitet har ændret den måde, vi rejser på.

Vi bliver inspireret af vores venner, når vi ser deres rejsebilleder på facebook. På mange måder kan vi bedre identificere os med billeder af folk vi kender, end ukendte modeller i rejsekataloger eller reklamer for ferier i aviserne.

Crowdsourcing og research af rejsemuligheder

Rigtigt mange mennesker bruger også facebook som en værktøj, når ferien skal planlægges. Der er masser af grupper og sider, hvor man kan stille spørgsmål og få svar af erfarne globetrottere.

Men den mest benyttede metode er måske nok bare et stille et spørgsmål på sin væg som andre så svarer på. Man bliver overrasket over, hvor megen viden folk ligger inde med om feriesteder og rejsemål.

Facebook som rejsedagbog

Rejsedagbogen er ikke nogen ny forteelse, men med facebook kan man live-blogge fra ferien og løbende dele sine oplevelser med venner og familie derhjemme.

Her skal man dog have to ting in mente. Pas på hvem, der læser med, hvis du skriver om, at du er væk fra hjemmet. Der er eksempler på, at tyve tager på indbrud, fordi de har regnet ud, at huset er ubeskyttet, når ejerne skriver rejseopdateringer på facebook.

Det andet problem med live-blogging er, at nogle mennesker helt glemmer at nyde ferien på feriestedet i deres iver for hele tiden at lægge det sidste nye rejse-foto op eller fortælle om den seneste oplevelse på ferien.

Ferieminder på facebooks timeline

Facebook gør mere og mere ud af at gøre tidslinjen spændende og interaktiv med fotos og videoer – og muligheder for at “tjekke ind” og ud på forskellige steder. En del bruger det til at genoplive gamle ferieminder og særlige oplevelser fra rejser.

På en måde er facebook blevet at slags fotoalbum, hvor man kan gå tilbage i tiden – og rejsebillederne og de hyggelige billeder fra ferien med familien fylder mere og mere. Mange deler både tekster og fotos efter ferien, som inspirerer vennerne til at rejse – og så er cirklen sluttet.

By | februar 5th, 2014|Kommentarer lukket til Facebook har ændret den måde vi holder ferie på

About the Author: