Information om Egypten

/Information om Egypten

Information om Egypten

Information om Egypten

Moderne turisme blev grundlagt i Egypten for mere end hundrede år siden, da en mand ved navn Thomas Cook begyndte at organisere ture ned ad Nilen for at fremvise verdens største samling af oldtidsminder i Egypten.

Lige siden dengang har Egypten været en utrolig populær feriedestination, med sin fængslende historie om pyramiderne og de utallige templer.

Cairo – som at rejse tilbage i tid i Egypten

Til trods for den hektiske trafik, så er Cairo en af verdens store turistbyer, især takket være pyramiderne i Giza i udkanten af Cairo. Her finder man også Sfinxen som ligger og holder vagt foran pyramiderne.

Et besøg i den islamiske by Cairo, er som at træde flere århundreder tilbage i tiden. Byen er fuld af bittesmå gyder, muddersten-huse, madboder samt geder, kameler og æsler. Her kan man besøge byens citadel, som er en middelalderlig fæstning med sin helt egen Al-Azhar moské, som dominerer bybilledet. Den Koptiske del af Cairo er af romersk oprindelse og Fort Babylon er det eneste tilbageværende tegn på kristen indflydelse i byen. Det verdensberømte Egyptiske Museum har en uovertruffen samling af oldtidsminder.

Egyptisk templer i Luxor

Luxor overgår Cairo med sin samling af templer og antik arkitektur. Karnak Templerne er et centralt kompleks, som består af endeløse kamre og mure, tårnhøje søjler, statuer, sfinkser og relieffer indgraveret med hieroglyffer. Det nærliggende Luxor Tempel fra 1390 f.Kr. er mindre, men har en særdeles imponerende hoveddør med tårnhøje statuer af Ramses.

Alexandria – en vigtig by i Egypten

Lige siden Alexander den Stores ankomst i 331 f.Kr., så har Alexandria haft en vigtig betydning i Egypten, som en travl maritim by og centrum for lærdom og uddannelse. Levn fra romertiden inkluderer blandt andet det nyligt udgravede romerske amfiteater, den gigantiske Pompejus-søjle, Katakomberne samt mange andre imponerende historiske seværdigheder, som man kan finde omkring havnen eller på det fremragende græsk-romerske museum. Der findes desuden adskillige ferieområder langs Middelhavskysten nær Alexandria, såsom Sidi Abdel Rahman.

Du kan også læse om Egypten på det officielle egyptiske turistbureaus hjemmeside.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Egypten

About the Author: