Dette er verdens mest sikre flyselskab

/Dette er verdens mest sikre flyselskab

Dette er verdens mest sikre flyselskab

Dette er verdens mest sikre flyselskab

For fjerde år i træk er Qantas kåret til verdens mest sikre flyselskab blandt de 425 flyselskaber verden over, som AirlineRatings.com overvåger. Se her hvem du trygt kan flyve med, og hvilke selskaber du nok bør undgå.

Lang historie med pletfri ulykkesstatistik

Til grund for kåringen lægger den uafhængige side AirlineRatings.com igen i år en række vurderinger fra officielle myndigheder inden for flytrafik samt flyselskabernes fejl- og ulykkesstatistikker.

Udover en pletfri ulykkesstatistik i selskabets 96 år lange historie fremhævedes det ved kåringen, at Qantas altid har været med helt i front inden for udviklingen og brugen af nye sikkerhedssystemer. Qantas er da også med i en eksklusiv gruppe af flyselskaber, som inddrages tidligt i designprocessen, når Boeing og Airbus udvikler deres nye flytyper.

De resterende 19 mest sikre flyselskaber er ifølge AirlineRatings.com i alfabetisk rækkefølge: : Air New Zealand, Alaska Airlines, All Nippon Airways, British Airways, Cathay Pacific Airways, Delta Air Lines, Etihad Airways, EVA Air, Finnair, Hawaiian Airlines, Japan Airlines, KLM, Lufthansa, Scandinavian Airline System, Singapore Airlines, Swiss, United Airlines, Virgin Atlantic og Virgin Australia.

Sikrere at flyve

Flyulykker trækker altid store overskrifter, men statistikken viser, at der har været et jævnt fald antallet af ulykker de sidste par årtier. En opgørelse fra det hollandske Aviation Safety Network (ASN) viser da også, at 2016 var det næstmest sikre år at flyve i den tid man har registreret ulykker.

Ifølge ASN var der i 2016 19 flyulykker med i alt 325 dræbte. Ifølge ASN svarer dette til kun én dødsulykke per 3,2 mio. passagerflyafgang. Det understreger, at flyet stadig er den sikreste transportform.

De mest usikre flyselskaber

Du kan altså normalt trygt sætte dig til rette i flyveren, når du rejser. Men der er dog lande, hvor du bør overveje om det ikke er bedre at rejse over land. Særligt hvis du skal flyve lokalt i Afghanistan, Indonesien, Nepal eller Surinam, bør du ifølge AirlineRatings.com overveje det en ekstra gang. Her opererer de 14 flyselskaber, som får den laveste bedømmelse i undersøgelsen.

By | januar 9th, 2017|Kommentarer lukket til Dette er verdens mest sikre flyselskab

About the Author: