Information om Cuenca

/Information om Cuenca

Information om Cuenca

Information om Cuenca

Cuenca er kendt som "la encantada" - den fortryllede. Ved første blik forstår man berettigelsen af dette tilnavn. Cuenca kommer til syne øverst på et kileformet bjerg, der skyder ryggen op over de omgivende lundes bølgende popler. Til begge sider slikker Júcar flodens vande byens solide fundament.

Cuencas historiske centrum

Pladsen er udnyttet til det yderste i Cuenca. De gamle ejendomme i op til syv etagers højde er ikke blot bygget ud til afgrundens rand. De bogstavelig talt hænger ud over den. En stemning af umiskendelig middelalder hviler over det kompakte centrums krogede og stejle gyder. På hovedtorvet ligger en lille og for Spanien sjælden katedral i normannisk gotik. Som man kunne vente, har Cuenca altid været en førsteklasses inspirationskilde for forfattere og billedkunstnere. I byens museum for abstrakt kunst, der er indrettet i et af de “hængende huse” fra det 14. århundrede, finder man prøver på sidstnævntes værker.

Læs mere om Cuenca på byens egen hjemmeside.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Cuenca

About the Author: