Information om Cannes

/Information om Cannes

Information om Cannes

Information om Cannes

Byen Cannes er en af de mest kendte byer i Frankrig. Cannes ligger på den Franske riviera, sammen med byer som Nice og Monaco. Der bor lidt over 70.000 mennesker i Cannes, men der er flere turister i byen end indbyggere. Cannes er specielt populær og kendt på grund af Cannes festivalen, som bliver holdt hvert år og tiltrækker de største filmstjerner fra hele verden.

Restauranter i Cannes

Cannes er generelt en rigtig hyggelig lille by. Dette kommer også til udtryk når man spiser på en af de utroligt mange restauranter som ligger i Cannes. Vælger man at spise tæt på havnen har de fleste restauranter et gennemgående tema som hedder fisk og skaldyr. Da Cannes er en lille havne/fiskerby er netop deres fisk og skaldyrsretter også helt i top og er et must hvis man kan lide alt godt fra havet.

Tager man lidt længere ind i byen, på et af de mange restauranter som ligger på de utroligt smukke og charmerende smalle gader, kan man sagtens få en god bøf eller andet kød som ikke har svømmet rundt i havet.

Mange af de restauranter som ligger tæt på vandet, er desværre også turistfælder som man helst skal holde sig fra, med mindre man er tilfreds med en bøf og nogle pomfritter. Tager man på en af de mange andre, mere autentiske restauranter kan man for stort set samme beløb få et rigtigt godt måltid mad og der er ikke mindst en bedre og rigtig hyggelig stemning.

Cannes filmfestival

Den Internationale Film Festival blev oprettet på initiativ af Jean Zay, minister forundervisning og Fine Arts, som var ivrig efter at etablere en international kulturel begivenhed i Frankrig, som en rival til Venedig Film Festival.

Den første udgave af festivalen blev oprindeligt sat til at skulle blive afholdt i Cannes i 1939 under forsæde af Louis Lumiére. Men det var først et år efter krigen sluttede, at det endelig skete, den 20. september 1946. Det blev efterfølgende afholdt hvert år i september – undtagen i 1948 og 1950 – og derefter hvert år i maj fra 1952 og fremefter.

Hvert år strømmer alle de største filmstjerner til festivalen for enten at deltage eller bare for at blive set. Mange andre stjerne såsom sangere tager også til Cannes netop i denne periode for at feste med alle de andre kendte. De store stjerne holder enten til på et af de mange dyre hoteller som ligger i Cannes eller også bor de på nogle af de mega store yachts som stjernerne ejer eller lejer.

Mange af de store stjerner tager selvfølgelig dertil for at vise de nye film, men ikke også mindst for at mingle med mange af de andre stjerner og instruktører, som kommer til festivalen.

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Cannes

About the Author: