Californiens skjulte skatte

/Californiens skjulte skatte

Californiens skjulte skatte

Californiens skjulte skatte

Californien er et af danskernes favorit-rejsemål i USA, og få steder har flere seværdigheder. Vi giver et bud på nogle af de knap så velkendte, men bestemt besøgelsesværdige, af dem.

Nogle gange finder man de bedste rejseoplevelser langt væk fra de berømte seværdigheder. Også Californien har en lang række oplevelser i vente væk fra de kendte steder. Vi giver tre bud her:

Fort Braggs glitrende glas-strand

Byen Fort Bragg – ikke at forveksle med militærbasen i North Carolina af samme navn – er ikke den første, der falder de fleste rejsegæster ind, når de planlægger turen rundt i Californien. De fleste tænker først og fremmest Los Angeles og San Francisco og måske San Diego og Sacramento.

Fort Bragg ligger i det nordlige Californien ud til kysten og med de store skove på den anden side ind mod land. Altså midt i Guds skønne natur. Charmen ved byen er måske netop, at den ikke – som de andre byer – er på ret mange gæsters ‘to do’-liste. Den ligger lidt i udkanten, hvor du finder fred og ro.

Byen har dertil en lidt besynderlig seværdighed – og i hvert fald ret enestående. Nemlig byens “glasstrand”: I midten af det tyvende århundrede dumpede man i havet tæt ved byen tonsvis af ødelagte glasflasker. Langsomt er disse blevet slebet af sand og vandets bevægelser og ligger nu som en strand af glasperler og glitrer i solen.

Økobyen Arcata

Californien har sine steder hippie-stemningen næsten intakt, ofte i en nyere og grønnere udgave. Sådan er det også i byen Arcata, hvor indbyggerne og den omgivende natur nærmest indgår i en daglig symbiose. Byen har en “community-forest”, en slags fællesskabsskov, og den har samtidig et tæt forhold til de omgivende kæmpemæssige redwood skove.

Beboelse og skov filtres her sammen, og det giver en unik stemning, hvor de høje redwood træer sætter tingene i perspektiv. Byen er hyggelig med gamle velholdte huse i victoriansk stil og god frisk mad direkte fra den omgivende natur. Også Arcata ligger i det nordlige Californien.

Et slot i Californien

Slotte forbinder vi med Europa, men faktisk har Californien også et fint slot i form af Hearst Castle. Det er bygget i romersk stil, med den ekstra storladenhed som amerikanerne ynder at tilføje. Selve bygningen er et flot syn, men mange vil nok være mere interesseret i omgivelserne.

Omkring slottet ligger nemlig et vidtstrakt vinområde – San Simeon – med noget af den bedste vin, USA har at tilbyde. Og det siger faktisk efterhånden en del. Området har også gode restauranter med god californisk mad tilberedt af friske råvarer. Og så ligger det midt mellem LA og San Francisco – et perfekt pit stop, eventuelt med overnatning, på vej fra den ene by til den anden.

By | september 17th, 2014|Kommentarer lukket til Californiens skjulte skatte

About the Author: