Information om Cáceres

/Information om Cáceres

Information om Cáceres

Information om Cáceres

Cáceres er en del af Amerikas historie, takket være beliggenheden i det soltørre Extremadura-fædrelandet til de hærdede ”conquistadores”, som gik i spidsen for erobringen af den ny verden hinsides Atlanterhavet.

Fortiden spor i Cáceres

Mange af de heldige, som fik opfyldt drømmen om rigdom og hæder i det fremmede, vendte siden hjem til Cáceres. De byggede palæer som Toledo-Moctezumus, der minder om ægteskabet mellem en af Cortés’ kaptajner og en indiansk prinsesse, datter af aztekernes sidste kejser. De amerikanske eventyreres palæer skød op ved siden af de gamle aristokraters boliger, der ligner – og er – regulære fæstningsværker fra det 14. og det 15. århundrede, da lokale magtkampe gjorde det tilrådeligt at være forberedt på det værste.

Cáceres har også bevaret sporene af en maurisk fortid. I dag værner maurernes gamle bymure om stilheden i den historiske bydel. En stilhed, som vokser ud gennem de lukkede mure og kun brydes af storkenes knevren i foråret.

På den anden side af den gamle byport skifter Cáceres karakter. Cáceres røber sin muntre og selskabelige side på hovedtorvet, Plaza Mayor, hvor gæsterne på de små værtshuse nyder et glas vin til en tallerken med den lækre skinke af agernfedede svin, som finder føden i de omliggende egeskove.

Læs mere om Cáceres og Spanien på det spanske turistkontors officielle hjemmeside

By | marts 21st, 2017|Kommentarer lukket til Information om Cáceres

About the Author: