Billigere at rejse til Storbritannien efter Brexit

/Billigere at rejse til Storbritannien efter Brexit

Billigere at rejse til Storbritannien efter Brexit

Billigere at rejse til Storbritannien efter Brexit

I kølvandet på Brexit er pundets værdi faldet markant, hvilket er en oplagt chance for at tage på en billig ferie i Storbritannien. Her får du et bud på nogle af kongerigets mest interessante destinationer.

Turister går shop-amok

Pundens fald har allerede fået turister i Storbritannien til at shoppe mere. Nye tal fra Global Blue, et firma som står for tilbagebetalingen af moms til turister, viser, at internationale turister brugte 7 procent mere i juli sammenlignet med sidste år.

At Brexit har haft en positiv effekt på turismen ses ligeledes i et større antal fly og hotelbookninger. Ifølge brancheorganisationen World Travel and Tourism Council (WTTC) vil turismesektoren i Storbritannien vokse de nærmeste år som følge af Brexit. WTTC forudser en vækst i turismen på 3,6 procent allerede i år, hvilket er betydeligt mere end i resten af Europa.

Flere briter bliver hjemme

Brexit tiltrækker ikke blot flere udlandske turister til Storbritannien, men betyder ligeledes at flere briter vælger at holde ferie hjemme fremfor i udlandet, hvor deres pund ikke længere rækker så langt.

Den nyudnævnte premiereminister Theresa May har da også set en mulighed for at få noget positivt ud af briternes nej til EU og opfordrer briterne til at holde ferie hjemme. Samtidig har premiereministeren annonceret, at en fond på £40 millioner skal bruges på at promovere Storbritannien i udlandet. Derudover skal pengene blandt andet bruges på at lave tilbud på togbilletter til turister, som skal opfordre til at tage på udflugter uden for London.

“Vi gør det nemmere for de besøgende at rejse uden for London og opleve alle de verdensklasse attraktioner Storbritannien har at tilbyde, for at sikre at denne blomstrende industri mærkes af de mange og ikke de få,” siger Theresa May til The Telegraph.

Mangler du inspiration til en billig ferie i Storbritannien? Herunder får du vores bud på nogle af kongerigets bedste attraktioner.

London

Er det rejsemål med gode shopping-muligheder, du søger for at udnytte den fordelagtige valutakurs, er det dog ikke til at komme uden om London som rejsemål. Den engelske hovedstad, som er Storbritanniens mest populære destination, er dog ikke blot et slaraffenland for de købelystne, men byder også på et sandt overflødighedshorn af interessante kulturelle og historiske attraktioner.

Den spændende storby har desuden mange gratis og billige seværdigheder såsom National Gallery og British Museum, hvor der er gratis adgang.

Edinburgh

Hovedstaden i Skotland er ligesom London et populært mål for storbyferier. Og ligesom London er det oplagt at starte en ferie i Storbritannien med at bruge et par dage i hyggelige Edinburgh først.

Edinburgh emmer af historie og charme med små krogede gader samt ikke mindst på grund af borgen som ligger hævet over byen. Der er samtidigt et meget levende kulturliv og den skotske hovedstad er for eksempel kendt for sine mange festivaler, som tiltrækker besøgende fra hele verden.

Cotswold

Vender vi tilbage til England, er det betagende og uspoleret område Cotswold omkring 2 timers kørsel nordvest for London et anbefalelsesværdigt rejsemål for dig, som foretrækker landsbyidyl fremfor den hektiske storby.

Cotswold er en chance for at opleve det England, som består af grønne bakkede landskabgamle med maleriske landsbyer, hyggelige pub’er, hvor man næsten føler at tiden har stået stille i flere hundrede år.

Wales

Lidt længere mod vest er Wales en oplagt destination for dig, som holder af aktive ferier. Her findes høje bjerge og floder – for eksempel i den store Snowdonia nationalpark med masser af løbe-, vandre- og rideturer. Derudover har halvøen en lang og afvekslende kyststrækning.

Wales er samtidig en god mulighed for at opleve hvor varieret Storbritannien er både i natur og kultur. Alene det for os næsten uforståelige lokale sprog i Wales, er et godt eksempel på dette.

Find billige rejser til Storbritannien her

Har du fået appetit på en tur til England, Wales eller Skotland? Så brug søgemaskinen her på siden, hvor du kan finde billige rejser fra en bred vifte af danske rejsebureauer på alt fra pakkerejser med guide til kør-selv ferier.

By | august 29th, 2016|Kommentarer lukket til Billigere at rejse til Storbritannien efter Brexit

About the Author: