Bilferie i Italien

/Bilferie i Italien

Bilferie i Italien

Bilferie i Italien

Blandt danskerne er Italien den mest populære bilferie-destination, og det er ikke tilfældigt. Mange har opdaget, at køreturen er rimelig overkommelig, og så er der et væld af fine destinationer at vælge imellem.

Køreturen til Italien

Fra de store grænseovergange ved Padborg og Puttgarten er der ca. 1.100km til Italiens nordligste grænseovergang ved Brenner-passet. Turen kan køres på omkring 12 timer i medvind og med et par hurtige tissepauser undervejs. Har du ikke en langtursbil, så kan det faktisk ofte betale sig at leje en bil i fx. Flensburg – så kan du ofte cruise sydpå i en BMW til en pris som er lavere end din egen omkostning til afskrivninger, dæk osv.

Ned ad Autobahn

De tyske motorveje er kendt af de fleste, og frygtet af mange. Men med lidt god planlægning, går det nok endda. Hamburg er en kendt flaskehals for skandinavere med sydlængsel, så undgå at køre igennem millionbyen ved Elben morgen og eftermiddag, hvor trafikken er på sit højeste. Skal du i retning mod det østlige Italien, og dermed omkring München-området, er det også fornuftigt at skæve lidt til uret, hvis man vil undgå de værste kødannelser.

Om sommeren kan man orientere sig med diverse køkalendre, og holde for øje, hvornår de tyske delstater starter ferie. Og så er det altid god latin at køre så mange timer som muligt om natten, hvor der er bedre plads på vejene. Husk også at om sommeren er der ingen lastbiler på autobahn lørdag og søndag, hvilket giver øget fremkommelighed ved fx. vejarbejde.

De magiske 1.600

Som en tommelfingerregel siger man, at en kør selv ferie på to uger giver mulighed for at destinationer op til 1.600km fra Danmark. Det giver dig mulighed for at udforske en stor del af Norditalien, inklusive klassikeren Gardasøen og de børnevenlige strande ved Lido di Jesolo og Bibione i nærheden af Venedig.

Rejser man uden børn er snoren ofte lidt længere, hvilket vil bringe dig til Firenze og det altid inspirerende Toscana, som ligger lige omkring de 1.600 km fra Danmark.

Vejene i Italien

Infrastrukturen i Italien er ganske fornuftig, og særligt Autostradaerne (motorveje) er af høj kvalitet. De fleste er betalingsveje, men det er ikke dyrt, og du kommer hurtigt frem. Men Italien er også et land, som er præget af mange bjerge – særligt domineret af Dolomitterne/Alperne i nord, og den langstrakte bjergkæde Appenninerne, som ligger som en rygrad ned gennem landet. I bjergene er vejene smalle og snørklede, så sæt god tid af til at køre de sidste kilometer frem til dit rejsemål.

Det danske rejsebureau In Italia er specialister i kør selv ferie til Italien. Her kan du læse en god artikel om at køre i egen bil sydpå, og hvad du skal være opmærksom på. Se guiden her.

By | september 14th, 2015|Kommentarer lukket til Bilferie i Italien

About the Author: