Berømt spansk missionær skal trække feriegæster til de Baleariske Øer

/Berømt spansk missionær skal trække feriegæster til de Baleariske Øer

Berømt spansk missionær skal trække feriegæster til de Baleariske Øer

Berømt spansk missionær skal trække feriegæster til de Baleariske Øer

Sidste år havde Spanien 58 millioner feriegæster, men det tal håber man på at overgå i år - med hjælp fra en lægbroder, der blev født for 300 år siden! Slutspurten er sat ind med en storstilet jubilæums-kampagne for Mallorca og de andre Baleariske ferieøer.

Junípero Serra blev født den 24. november 1713 i Petra på Mallorca. Som 27-årig tog han til den “Nye Verden” for at missionere. Han slog sig ned i Californien og grundlagde her de ni første spanske missioner. På det tidspunkt var håbet fra spansk side stadig, at man kunne overtage kontrollen med Californien fra “hovedkvarteret” i Mexico.

I dag er meningerne selvfølgelig delte om Junípero Serra, der så det som sin opgave at konvertere de indfødte i Californien til Kristendommen, men inden for den katolske kirke er han en meget respekteret mand, der i 1988 blev beatificeret af pave John Paul II.

Junípero Serras barndomshjem på Mallorca

Mallorca og de andre baleariske øer er allerde populære feriemål, og på baggrund af 300-året for det verdensberømte bysbarn håber man at kunne trække flere kultur- og historieinteresserede feriegæster til øerne.

Ikke bare ligger den kirke, Junípero Serra blev døbt i, på Mallorca. Det gør hans barndomshjem også – og et museum dedikeret til hans liv. Altsammen ligger det i den lille landsby Petra, der nok i den kommende periode må indstille sig på ny besøgsrekord.

Håbet er, at jubilæet vil trække besøgende til fra hele verden og i særdeleshed fra Californien. Jubilæet er en del af en større kampagne for at promovere de baleariske øer i en international sammenhæng.

Et mallorcinsk hit i Californien

Hvert år besøger mange tusinde mennesker de californiske missioner grundlagt af Junípero Serra. Og i missionen i Carmel, Californien, finder man de jordiske rester af Junípero Serra. Det er blevet et valfartssted for religiøse mennesker.

Junípero Serra levede i samme periode som Benjamin Franklin, George Washington og Thomas Jefferson. De mænd der grundlagde USA. Man kan ikke påstå, at Junípero Serra har haft samme betydning for hele USA, men det er klart, at han gjorde og stadig gør en stor forskel for mennesker i staten Californien.

Eminent missionær

Junípero Serra blev i sin samtid anset som en formidabel missionær og lærd mand. Han underviste professionelt i filosofi og var kendt for sine prædikerne, hvor han ikke blot mestrede det retoriske fuldendt. Han brugte også fysiske virkemedler, som at holde en tændt fakkel ind mod sit bryst eller slå sig selv med en stor sten.

Junípero Serras ihærdighed gjorde en stor forskel for flere hundrede år siden. Spørgsmålet er nu, om hans eftermæle er nok til, at Spanien kan slå sidste års rekord og i år komme op over de 58 millioner feriegæster.

By | december 4th, 2013|Kommentarer lukket til Berømt spansk missionær skal trække feriegæster til de Baleariske Øer

About the Author: