Australiens største attraktion trues af varme

/Australiens største attraktion trues af varme

Australiens største attraktion trues af varme

Australiens største attraktion trues af varme

Verdens største koralrev, Great Barrier Reef, trues af høje vandtemperaturer. En undersøgelse afslører nye store døde områder, og forskere frygter for det 2300 kilometer lange revs fremtid.

Et af verdens syv naturvidundere

Great Barrier Reef som ligger udfor det nordøstlige Australien, er verdens største koralrev. Revet der er hjem for utallige fisk, havskildpadder, hvaler og delfiner, består af tusindvis mindre rev samt øer med nogle af verdens smukkeste strande.

Det enestående dyreliv og den smukke natur har gjort Great Barrier Reef til Australiens mest populære turistattraktion, hvor besøgende kommer fra hele verden for at udforske revet blandt andet på snorkle- og dykkerture.

Koraller dør af varme

Man har længe vidst, at koraller er følsomme overfor temperaturstigninger i havet. Det skyldes, at de fotosyntestiske mikroalger som får korallerne til at vokse, dør ved selv små temperaturstigninger. Derefter står kun et afbleget, dødt koralskelet tilbage.

Koraldød – kaldet blegning – har stor betydning for økosystemet, som er opbygget omkring revet. Opvarmningen truer dog ikke blot dyrelivet på Great Barrier Reef, men kan også blive alvorlig for regionens økonomi. Turismen omkring revet vurderes således at danne grundlag for 70.000 jobs.

Uheldig kombination af klimaforandringer og El Niño

Den nye undersøgelse hvor forskere fra fly har studeret den nordlige del af revet, har vist, at 93 procent af korallerne er ramt af blegning i større eller mindre grad.

Forskerne mener, at den omfattende koraldød skyldes en varmebølge på grund af El Niño vejrfænomenet. Sammen med allerede stigende havtemperaturer fra global opvarmning, har det været mere end de temperaturfølsomme mikroalger i korallerne kunne klare.

Den aktuelle blegning er en af de mest omfattende, der nogensinde er observeret på Great Barrier Reef.

Sidste chance for at se revet?

Et koralrev kan godt komme sig igen efter en alvorlig blegning, men da det kræver adskillige år og ikke mindst et fald i vandtemperatur. Da det forventes, at perioder med høje temperaturer bliver mere almindelige fremtiden, frygter forskere at store dele af det unikke koralrev inden for få årtier vil gå tabt.

Vil du selv opleve Australiens største attraktion, skal du måske derfor ikke udsætte din rejse for længe. Den sydlige del af det lange revsystem er dog ifølge miljøminister Greg Hunt stadig i god stand.

Omkring 1,9 millioner turister besøger hvert år Great Barrier Reef.

By | maj 11th, 2016|Kommentarer lukket til Australiens største attraktion trues af varme

About the Author: