Athen i efteråret

/Athen i efteråret

Athen i efteråret

Athen i efteråret

Efteråret er mildt og roligt i Athen, og der er utroligt meget at gøre i byen og området omkring den. Vi giver her nogle tips til en god efterårsferie i Grækenlands historie- og kulturmættede hovedstad.

Athen er et klassisk rejsemål – og efteråret er en oplagt tid at besøge byen på. Den værste hede er væk nu, og seværdighederne er nemme at komme til. Men også området omkring byen har meget at byde på.

Vi giver her et par tips, som går lidt ud over de mest gængse seværdigheder og ture i byen.

Se de lokales eget Athen

Alternative Tours of Athens – ATA – er en sammenslutning af forfattere, kunstnere, musikere og andet kreativt godtfolk, der har lavet en forretning ud af at vise rejsegæster rundt i Athen. Deres mission er at vise en anden side af Athen end “blot” de store seværdigheder.

Der er mange forskellige muligheder med denne gruppe for at se byens forskelligartede kvarterer. Nogle af turene er fototure, andre fremviser gadekunst, atter andre fokuserer på arkitektur og så videre. Der er gåture og cykelture. En sjov måde at få et nyt syn på Athen.

Se mere her: http://www.atathens.org/home-en.html

Opsøg freden ved Vouliagmeni

Varme kilder, der giver 24 grader varmt mineralmættet vand, skulle have en helbredende effekt. I hvert fald virker det afslappende. Det store wellness-center ved søen Vouliagmeni uden for Athen er et dejligt sted at søge ro og fred.

Og Vouliagmeni giver her i sensommeren og først på efteråret også mulighed for at more sig. Her er teaterstykker, live jazz-musik og andre kulturelle oplevelser, der kan nydes i det fri i smukke omgivelser.

Du kan læse mere om kurbadet her: http://limnivouliagmenis.gr/en/

Nyd en drink med udsigt over Athen

Athen har mange barer og retauranter, men få kan konkurrere med udsigten fra Thea Terrace Bar på Central Hotel. På toppen af bygningen ligger en stor tagterrasse indrettet som udendørs bar.

Få detaljerne her: http://centralhotel.gr/

Fra tagterrassen kan du nyde kombinationen af en god drink og en uforglemmelig udsigt over Athen og Akropolis, som er mest storslået ved solnedgang. Et smukt sted at sige farvel til byen efter en god ferie i Athen.

By | september 15th, 2014|Kommentarer lukket til Athen i efteråret

About the Author: