Apple Watch og Android-ure – hvilke er bedst på rejsen?

/Apple Watch og Android-ure – hvilke er bedst på rejsen?

Apple Watch og Android-ure – hvilke er bedst på rejsen?

Apple Watch og Android-ure – hvilke er bedst på rejsen?

Der er allerede hård konkurrence på markedet for smartwatches og ikke mindst på rejse-apps er rivaliseringen intens – hvem har førertrøjen på?

Apple var ikke first mover på smart-ure, men selskabet har en evne til at gøre nye produkter og ideer indbydende og brugervenlige.

Apple watch

Smart-uret fra Apple er selvfølgelig Apple Watch, som først netop i disse dage begynder at komme på markedet. Uret satser fra starten på at være rejse-venligt og har flere indbyggede funktioner som er relevante på ferien.

En funktion som Apple Watch indtil nu har for sig selv er Apple Pay hvor man betaler ved at føre uret op til en betalingsterminal. Så slipper man for at slæbe rundt på kontanter og en pung med kreditkort. Vældig praktisk på en storbyferie. Denne funktionalitet virker dog endnu kun få steder.

Også Apples personlige assistent Siri er praktisk at have med i uret på ferien. Så kan man spørge, hvor man er, og om man kan finde en restaurant eller et hotel i nærheden. Talegenkendelsen er nået et godt stykke med Siri og sammenkoblingen med kort og objekter i den fysiske verden er mere og mere overbevisende.

Watch fra Apple kan faktisk nok til at man kan lade mobilen ligge dybt i lommen det meste af tiden, men den kan ikke helt klare sig uden – har man ikke en iPhone forsvinder en del af funktionaliteten – også den som er praktisk under rejser – fra uret.

Der findes selvfølgelig allerede en lang række rejse apps til Watch (via iPhone) som TripAdvisor, Expedia, Hotel Tonight, TripIt og mange andre.

Er man ikke til Apple, findes der to etablerede alternativer på markedet. Pebble og Android-ure:

Pebble og Pebble Time

Pebble er simplere end Apple Watch og kan mindre. Uret har den fordel, at det via bluetooth kan kobles både til Android og iPhones. Fordelen ved de simplere Pebble og Pebble Time smartwatches er, at man kan bruge dem i dagevis uden opladning. Det kan være temmelig praktisk under en rejse.

Antallet af rejse-apps til Pebble er mindre end til Apple- og Android-ure og en del af de store kendte rejseapps som expedia er ikke at finde til Pebble. Til gengæld er Pebble noget billigere end alternativerne.

Android-smarture

Flere fabrikater byder ind på markedet for smart-ure, og det de har tilfældes er en stor grad af integration med Googles kort-, navigations- og søgefunktioner.

Med Google talegenkendelse kan du snakke til uret og bede og vejledning, når du er på farten. Google kort er gode og systemet har godt styr på, hvad der er af forretninger, hoteller, seværdigheder og lignende i nærheden.

Også Google translate er integreret, hvilket kan være en fordel på udlandsrejser, så man hurtigt kan finde den rigtige frase, når man skal bestille mad eller i kontakt med de lokale.

LG Watch Urbane er et af de mest populære Android ure, men der kommer løbende flere til og alle har de mulighed for brug af de mest populære rejseapps, hvor en del funktionalitet dog til stadighed kræver, at man har sin smartphone med i lommen på ferien.

By | juni 24th, 2015|Kommentarer lukket til Apple Watch og Android-ure – hvilke er bedst på rejsen?

About the Author: